26/10-15 10:09

Tyrkisk politi og IS-mistænkte i ildkamp: Seks er dræbtTyrkisk politi og IS-mistænkte i ildkamp: Seks er dræbt

Politiet foretog razziaer i Diyarbakir, da betjente blev beskudt af militante, som mistænkes at være fra IS.

To betjente og fem militante, som mistænkes for at være tilknyttet gruppen Islamisk Stat, er mandag morgen dræbt under en skudveksling i Diyarbakir i det sydøstlige Tyrkiet, oplyser unavngivne sikkerhedskilder i landet.

Politiet foretog en stribe razziaer i et kvarter, hvor jihadister menes at skjule sig, da en mine gik af, og de militante åbnede ild mod betjentene.

To politibetjente blev dræbt af en mine foran huset, og fire andre blev såret af eksplosionen, skriver nyhedsbureauet Anatolia.

Skyderiet er angiveligt det første mellem militante fra Islamisk Stat og sikkerhedsstyrker på tyrkisk grund.

Episoden kommer i kølvandet på den kampmission, som tyrkerne indledte i sommer mod den ekstremistiske gruppe i Syrien.

Politiet har iværksat en menneskejagt på IS-militante efter angrebet i Ankara. Blandt andet eftersøger man en tysk kvinde, som angiveligt har planer om at udføre flere angreb i Tyrkiet.

Myndighederne frygter, at ekstremisterne fra Islamisk Stat har planer om at "kapre et fly eller et skib og detonere en selvmordsbombe på et tætbefolket sted".

Tyrkerne skal stemme ved parlamentsvalg i næste weekend, og myndighederne er travlt optaget af at sikre ro og orden inden valget.

Tyrkiet blev ramt af et voldsomt selvmordsangreb i Ankara tidligere på måneden, da flere end 100 mennesker mistede livet. 13 mennesker er foreløbig anholdt i forbindelse med efterforskningen af angrebet.

Demonstrationen, som blev ramt af anslaget, var arrangeret af prokurdiske og venstreorienterede grupper.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress