Af - 18/08-15 16:38

Vildt hit: Denne bog får børn til at falde i søvn på få minutterVildt hit: Denne bog får børn til at falde i søvn på få minutter

En svensk adfærdspsykolog topper Amazons Bestsellerliste, mens mødrene jubler.

Bildstrecke im Grossformat »

- Jeg er mundlam, og jeg sidder her og venter på, at en niver mig i armen. At falde i søvn tager normalt 2-3 timer, nu tager det 12 minutter. Vi nåede til midten af side 2.

- Min dreng gabte efter tre minutter og faldt i søvn efter 10.

Sådan lyder blot to af kommentarerne på Amazon, hvor forældre jubler over en bog af den svenske forfatter og adfærdspsykolog Carl-Johan Forssén Ehrlin. Bogen topper Amazons salgsliste og hedder 'The Rabbit Who Wants To Fall Asleep' - kaninen der ville falde i søvn.

Det er denne kanin, der hjælper børnene til drømmeland.

Den er blot på 26 sider, men lover at bruge psykologiske og positive teknikker til at hjælpe børn med at slappe af, fokusere og til sidst falde i søvn.

- Jeg fik idéen til en børnebog, da jeg kørte en lang tur med min mor, og hun faldt i søvn. Jeg tænkte: Hvordan kan jeg bruge mine metoder til at hjælpe børn med at slappe af?, siger Carl-Johan Forssén Ehrlin til The Telegraph.

- Da bilen standsede, skrev jeg det hele ned på en serviet, men derfra tog det stadig tre og et halvt år at finde på den perfekte historie, så alle teknikkerne bliver brugt i den rigtige rækkefølge.

LÆS OGSÅ: Kan du huske, hvad du drømte i nat?

Forældrene bliver instrueret i, hvordan de skal gabe ofte, fremhæve bestemte ord og tale med en langsom og rolig stemmeføring, når ordene er i kursiv.

- Det hjælper børnene til at fokusere og gør dem til en del af historien, så de falder i søvn sammen med kaninen. Undervejs møder de Onkel Gab og uglen med de tunge øjenlåg, siger Carl-Johan Forssén Ehrlin.

Bogen er oversat til syv sprog og den voldsomme succes kommer da også bag på forfatteren, der fortæller, at hans indbakke gløder med beskeder fra forældre, der fortæller om, hvordan bogen har hjulpet dem.

Bogen udkom i 2012 som lydbog og e-bog, og efter den er blevet oversat har succesen været uomtvistelig: Den slår de største udgivelsers salgstal og er endda den første selvudgivelse i Amazons historie, som har nået toppen af Bestsellerlisten.

- Der er ikke nogen hemmelighed, siger forfatteren selv.

- Hvis du analyserer sproget og sætningsstrukturen, vil du se et mønster dukke op. Det hele handler om at give barnet de rette muligheder for at kunne fokusere på afslapning og så falde i søvn.

Bogen er endnu ikke udkommet på dansk, men hvis du ønsker det, skal du bare skrive til ham, oplyser forfatteren på sin hjemmeside.

LÆS OGSÅ: What? Facebook kan redde dit parforhold

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress