Af - 18/11-16 22:35

GALLERI: Her er verdens vildeste natklubberGALLERI: Her er verdens vildeste natklubber

Red Bull har samlet en liste over de 5 mest imponerende natklubber.

Bildstrecke im Grossformat »
Octagon er designet som en underjordisk bunker og udstyret med et af verdens mest anerkendte højttaler brands, Funktion One, der i samspil med designet sikrer, at gæsterne kan feste for fuld musik. Seoul er hovedstaden i Sydkorea, og er hovedsageligt kendt for kulturelle og historiske seværdigheder. Men byen er også moderne, og på klubben Octagon kan man finde alt hvad der kræves af en moderne natklub. I det sydlige Singapore finder man Zouk, der på det relativt ukendte sprog kreolsk kan oversættes til ordet fest. Klubben er udført i et futuristisk design, og består af flere forskellige klubber med hver deres tema. Nogle rum er udsmykket med kostelig kunst, mens andre er arkitektoniske vidundere beklædt med tunge lydsystemer. Zouk har vundet Singapores Bedste oplevelse i nattelivet seks gange, og klubben placerer sig nydeligt på DJ Magazines Top 100 Clubs in the World. Blandt verdens bedste klubber finder man den japanske klub Womb, der lidt uappetitligt kan oversættes til livmoder. Centralt beliggende i hovedstaden Tokyo rager den fire etager høje natklub op i skyerne, og sikrer gæsterne en voldsom god oplevelse med hjernevridende lysshows og øredøvende lydssystemer. Womb kan desuden prale med at have en af verdens største diskokugler. Det er de færreste klubber i verden, hvor man både kan feste igennem og nyde naturen. Det kan man på natklubben Green Valley i Brasilien. I 2007 slog nogle gutter et telt op på en flyveplads. I dag udgør teltet scenen til den ikoniske festplads, der omtaler sig selv som en jungle klub i festival størrelse. Den bass-hårdtpumpende natklub er omgivet af træer og en sø - en kombination der medvirker til, at Green Valley flere gange har toppet DJ Magazines Top 100 Best Clubs. Sidst, men bestemt ikke mindst, finder vi XS i det amerikanske fest-mekka Las Vegas. Klubben er inspireret af menneskekroppens sexede kurver, og mens navnet XS kunne antyde, at klubben er en lille, intim party-perle, forholder virkeligheden sig ikke helt således. XS er en gigantisk klub på hele 3,700 kvadratmeter, hvor du kan slå sanserne fri. Nyd vildt fyrværkeri og lasershows, bad i den gigantiske swimmingpool eller i rampelyset fra 10,000 lyskilder, og føl dig som en stjerne, når du catwalker ned af guldbelagte trappetrin - XS har det hele.

Klubscenen er blevet revolutioneret, i takt med at teknologien er blevet udviklet, og det opleves på klubber rundt omkring i hele verdenen, der i større stil udstyres med vilde lysshows og udsmykkes med kostelig kunst.

I Danmark har vi klubber som Arch, der er medlem af den eksklusive Worlds Finest Clubs, men man skal lede længe efter rigtige ‘rave’-klubber. Her giver Red Bull deres bud på verdens fem vildeste klubber.

LÆS OGSÅ: Fest på københavnsk natklub: - Der kommer kunst, porno, udklædning og tatoveringer

LÆS OGSÅ: 20-årig fødselar afvist på populær natklub: Du er for stor

LÆS OGSÅ: Lærer sender 12-årig til rektor: - Den kjole hører hjemme på en natklub

LÆS OGSÅ: Lavede fræk video med Nikita Klæstrup: I aften åbner hans vilde klub

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress