Af Marc Nicholas Thygesen - 14/08-15 13:18; Opdateret: 14/08-15 13:54

Svenskere revser Kristian Jensen efter plaster-kommentarSvenskere revser Kristian Jensen efter plaster-kommentar

Udenrigsministeren skal undskylde over for svenskerne, mener dansk professor ved universitetet i Stockholm.

storybild

Kristian Jensen tekst til: "endnu engang er jeg glad for ikke at bo i Sverige" (Billede: Polfoto/AP/Michael Sohn)

I sit nye job som udenrigsminister kan Kristian Jensen (V) regne med at besøge mange svære samarbejdspartnere.

LÆS OGSÅ: Kristian Jensen fordømmer terrorangreb i Tyrkiet

Men få havde nok regnet med, at det var vores naboer på den anden side af Sundet, der først ville hidse sig op over udenrigsministeren.

Det er ikke desto mindre tilfældet, efter at Kristian Jensen har postet et link til en artikel, der beskriver, hvordan et plaster blev beskyldt for racisme i Sverige på grund af den beige farve.

LÆS OGSÅ: Kristian Jensen: Tsipras skal spille ud

En artikel, som udenrigsministeren har ledsaget med teksten, "endnu engang er jeg glad for ikke at bo i Sverige", og kommentaren florerer nu i artikler i flere svenske medier.

Debatten om det hudfarvede plaster begyndte i en svensk radiodebat og blev noteret af svenske medier.

LÆS OGSÅ: Kristian Jensen ny udenrigsminister

Langt større blev historien dog i Danmark, hvor flere medier skrev, at svenskerne nu debatterede, om plastre skulle have forskellige hudfarver.

Det undrer svenskerne, der samtidig finder det forrykt, at den danske udenrigsminister bruger historien som anledning til at lægge afstand til Sverige.

- Det er uværdigt, at en udenrigsminister udtaler sig sådan om et naboland. Han bør komme med en undskyldning til det svenske folk, siger professor i statskundskab ved Stockholms Universitet Drude Dahlerup til Expressen.

Hun mener, der er en tendens til, at danske politikere alt for ofte forsøger at score indenrigspolitiske point ved at male en karikatur af svenskerne.

Kristian Jensen (V) blev udpeget som udenrigsminister efter folketingsvalget i juli, hvor Venstre dannede regering.

Pressesekretæren for den svenske udenrigsminister, Pezhman Fivri, siger til Expressen, at Kristian Jensens udtalelse ikke giver anledning til en officiel kommentar.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress