Af - 25/08-16 22:04

Figner gemmer på 'ulækker' hemmelighedFigner gemmer på 'ulækker' hemmelighed

De små søde frugter er ikke helt, hvad man tror de er.

Bildstrecke im Grossformat »

En tomat er en frugt, og artiskokker er rent faktisk blomster. Og nu viser det sig, at figner ligesom artiskokker også blomster. Det skriver Huffington Post.

Figentræer blomstrer nemlig ikke som æbler og pærer, men derimod inden i den bælg, der udvikler sig til en figen. Hver en blomst bliver til en skalfrugt, og figner er lavet af flere af disse skalfrugter, der giver det velkendte knas.

LÆS OGSÅ: Minister vil ikke forbyde omstridt sprøjtemiddel til frugt

Men det er ikke det mest overraskende ved den søde blomstrende frugt.

På grund af at figenen blomstrer indvendigt, har den brug for en speciel måde at blive befrugtet på, da hverken vinden eller bier kan sprede deres pollen. Det er her figen-hvepsen kommer ind i billedet.

Figenen kan ikke blive til en frugt uden hvepsen, og hvepsen kan ikke overleve uden figenen, for det er i figenen, at dens larver fødes - et symbiotisk forhold kendt som mutualisme.

LÆS OGSÅ: Sådan får du dit barn til at spise nok grøntsager

Den kvindelige figen-hveps bryder ind i den mandlige figen - der er uspiselige for mennesker - for at lægge æg. Hvepsens vinger og antenne knækker af, og så snart den er inde, er der ingen vej ud. Nu skal babyhvepsene fortsætte livscyklussen.

De mandlige babyhvepse fødes uden vinger, og deres liv går ud på at befrugte det kvindelige afkom, der teknisk set er deres søstre, og grave et hul ud af frugtens skal. Kvinderne tager flugtvejen, og tager figenens pollen med sig.

LÆS OGSÅ: Madtips: 3 råd til at lave sund mad på 30 min.

Hvis figen-hvepsen ved en fejl ender i en kvindelig figen - der spises af mennesker - i stedet for den mandlige, er der ikke plads til dens afkom. Den kan heller ikke flygte, for dens vinger og antenne er knækket af, så insektet dør inden i frugten.

Figenen bruger herefter enzymet ficin til at nedbryde hvepsen til protein, og kan derefter udvikle sig til en dejlig sød og saftig figen. Så ja, når du spiser en figen spiser du faktisk resterne af en hveps. Pas på vegetarer!

LÆS OGSÅ: Her er de mest klimavenlige grøntsager

LÆS OGSÅ: Ren luft skal forhindre rådne grøntsager og madspild

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress