Af Lars Dinesen - 25/11-15 18:50

Barack Obama nedtoner risiko for terrorangreb i USABarack Obama nedtoner risiko for terrorangreb i USA

USA's præsident opfordrer amerikanerne til at fejre Thanksgiving, som de plejer, uden frygt for terrorangreb.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Susan Walsh)

Efter Paris-angrebene har USA's præsident, Barack Obama, holdt møde med sine nationale sikkerhedsrådgivere i Washington for at blive opdateret om situationen i landet, skriver Reuters.

Obama siger, at han godt forstår, at amerikanerne er bekymrede for terrorangreb i forbindelse med fejringen af de nationale Thanksgiving-festligheder. Men han opfordrer dem til at gøre, som de plejer.

Han understreger også over for de amerikanere, der skal på farten for at besøge familie og venner i den kommende weekend, at USA's nationale sikkerhedsfolk arbejder på overtid for at sikre landet.

LÆS OGSÅ: Obama garanterer sin fulde støtte til Frankrig mod IS

- Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at sørge for et sikkert hjemland og forhindre angreb hjemme og i udlandet. Lige nu kender vi ikke til nogen konkret og troværdig efterretning om, at der skulle være en trussel mod hjemlandet, siger Obama.

- Hvis der kommer en alvorlig trussel mod USA, så skal befolkningen nok blive orienteret, understreger præsidenten.

LÆS OGSÅ: Ungt geni blev hyldet af Obama: Nu kræver han millioner i erstatning

Han siger samtidig, at USA med sine mange luftangreb i Syrien og Irak har fjernet lederne for jihadistgruppen Islamisk Stat og afskåret dens forsyningslinjer.

- Vi optrapper presset på Isil, hvor det befinder sig, og vi giver os ikke, siger Obama og bruger en anden forkortelse for ekstremistgruppen Islamisk Stat.

LÆS OGSÅ: Clinton: Fokus bør være på IS - ikke på at afsætte Assad

LÆS OGSÅ: Obama skændes med Republikanerne om syriske flygtninge

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress