Af - 07/07-15 19:36

Dårlige forældre? Tvang 14-årig til at leve alene i skovenDårlige forældre? Tvang 14-årig til at leve alene i skoven

Et amerikansk ægtepar er anholdt og sigtet for grov omsorgssvigt.

storybild

33-årige James Driggers og 36-årige Crystal Driggers er nu anholdt. (Billede: Politifoto)

Politiet i Sumter County, South Carolina USA, har anholdt et forældrepar i en grum sag om omsorgssvigt. Parret tvang således deres 14-årige datter til at leve i et telt i skoven, fordi hun spiste.. Og hold nu fast... En Pop-Tart, hvilket er en slags hindbærsnitte uden at have fået lov.

Det fortæller politiet ifølge nyhedsbureauet AP, der også kan melde, at det var pigens egen bedstemor, der gjorde dem opmærksom på, hvad der foregik.

LÆS OGSÅ: Qatar frikender amerikansk par for at sulte datter ihjel

Politiet forklarer, at 33-årige James Driggers og hans 36-årige hustru Crystal gav deres datter en lommelygte, en rulle toiletpapir, en fløjte og et ur og krævede, at hun klarede sig alene i skoven i en uge.

Undervejs skulle hun møde frem ved et hegn på bestemte tidspunkter, hvis hun ville gøre sig forhåbninger om at få mad.

LÆS OGSÅ: Tragedie i Norge: Ti-årig dreng døde formentligt af sult

Politiet fandt pigen fredag aften, hvor hun havde afsonet to dage af sin ugelange straf, og hun var således overladt til sig selv, da voldsomt uvejr ramte området torsdag aften.

- Hun måtte under ingen omstændigheder vende tilbage. Hverken for at få vand, bruge badeværelset eller noget, siger politiets talsmand Braden Bunch ifølge NBC News.

James og Crystal Driggers har fem børn. De fire andre fik lov at blive inden for hjemmets fire vægge, men er nu fjernet af myndighederne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress