Af - 20/06-15 18:03

24-årig model forgiftet af tampon – fik amputeret benet24-årig model forgiftet af tampon – fik amputeret benet

En forgiftet tampon var for tre år siden ved at koste den amerikanske model Lauren Wasser livet.

storybild

(Billede: Facebook)

Den 24-årige model Lauren Wassers liv kørte på skinner. 180 centimeter høj, gudesmuk, vellidt af venner og familie og en integreret del af Los Angeles' jetset-liv.

Men en aften i oktober for tre år siden ændrede alt dette sig.

Lauren Wasser var taget til en fest hos nogle venner, men tog hurtigt hjem igen, da hun følte sig skidt tilpas. Hun havde sin menstruation, men følte snarere, at en influenza var på vej.

Hun gik i seng og håbede på, at det ville blive bedre efter en god nats søvn.

LÆS OGSÅ: Bombeoffer siger farvel til kropsdel med overraskende afskedsbrev

Næste morgen vågnede hun ved et sæt, da hendes hund sad på brystet af hende og gøede. Ude ved døren bankede nogen på. Det var politiet, som kom forbi for at tjekke, at alt var ok, efter at Laurens mor havde ringet til dem og været bekymret for sin datter, som hun ikke kunne komme i kontakt med.

Politiet spurgte om, hun var ok, hvilket hun sagde ja til og gik ind i seng igen. På vej ind til soveværelset skulle hun passe på ikke at træde i de store pøle af tis og lort, som den lille hund havde efterladt sig på gulvet, da den ikke var blevet luftet.

Hun ringede til sin bekymrede mor og gik i seng igen. Det er det sidste hun husker.

Næste gang hun åbnede øjnene, lå hun på St. John's hospital. Her fik hun at vide, at hun havde haft 41,6 i feber og var ti minutter fra at dø. Den unge models organer var begyndt at lukke ned, og hun havde haft et stort hjertetilfælde.

Lauren havde fået 'toxic shock syndrome' - også kaldt tamponsyge - som følge af, at hun ikke havde skiftet tampon i tide.

LÆS OGSÅ: Model om forbudt billede: - Alle bør se det

LÆS OGSÅ: Dansk supermodel: - Jeg er et rigtigt menneske. Jeg er lige så ægte, som du er

Det skriver det amerikanske magasin Vice.

Lauren kan stort ikke huske noget fra hospitalet, men over for Vice fortæller hun, hvordan hun hun efter et par dage overhørte lægerne tale om en ung kvinde, der skulle have sit ben amputeret:

- Herregud, tænkte jeg. Det er jo mig, de snakker om. Jeg kommer til at miste benet, siger hun til Vice.

Infektionen i Laurens ben havde bredt sig så meget, at lægerne ikke havde andre muligheder end at skære benet af.

Tiden efter operationen var en hård tid for Lauren, og mørke tanker begyndte at fylde hos den blonde kvinde:

- Jeg havde lyst til at tage mit eget liv. Lige pludselig havde jeg ikke noget ben og sad i kørestol. Jeg lå i sengen, kunne knapt nok røre mig, og det føltes som en fængsel, siger Lauren, som i dag har det langt bedre med sig selv og nu kæmper for, at sprede budskabet om risikoen ved at bruge tamponer.

Læs hele Laurens historie HER og se billeder af hende og hendes 'nye' ben.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress