Af Lars Dinesen - 14/06-15 19:51

Græske forhandlinger slutter uden resultatGræske forhandlinger slutter uden resultat

Stor afstand mellem Grækenland og dets kreditorer, siger EU-kilde. Kravene er irrationelle, mener grækerne.

storybild

Arkivfoto (Billede: Thanassis Stavrakis)

Søndagens forhandlinger mellem Grækenland og landets kreditorer i form af EU og Den Internationale Valutafond (IMF) er søndag endt uden en aftale.

Der er stadig en betydelig afstand mellem parterne, siger en unavngiven talsmand for EU-Kommissionen til nyhedsbureauerne AFP og dpa.

Grækerne sad søndag til møde i Bruxelles sammen med repræsentanter for EU og IMF i et forsøg på at finde en løsning på Grækenlands gældskrise.

LÆS OGSÅ: Grækenland på spanden: Til krisemøde med Merkel og Hollande

Møderne mellem parterne har været hyppige på det seneste, for tiden er ved at løbe ud for Grækenland.

Hvis der ikke bliver fundet en løsning, kan det ende med, at Grækenland bliver nødt til at forlade eurozonen og indføre sin egen valuta.

Økonomer frygter, at det kan føre til økonomisk kaos og nedgangstider i Europa.

LÆS OGSÅ: En dag før deadline: Grækenland beder om at få udsat lån

En græsk regeringskilde betegner over for AFP de internationale kreditorers krav som "irrationelle".

- Kreditorernes krav er irrationelle. Drøftelserne varede 45 minutter, siger kilden, der lægger skylden for forhandlingssammenbruddet på IMF.

Valutafonden havde indtaget en "ubøjelig og hård" holdning og fastholdt, at Grækenland må skære yderligere i pensioner og øge momsen, siger den unavngivne græske regeringskilde.

LÆS OGSÅ: Grækenland: Vi kan ikke betale næste afdrag på lån

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress