Af - 10/06-15 11:48

Hipsteren er død: Nu skal du være 'Yuccie'Hipsteren er død: Nu skal du være 'Yuccie'

Ifølge David Infante, skribent på det amerikanske medie Mashable og selvudnævnt stilkender, er hipsteren død. Det helt nye er 'Yuccie'. Men hvad kræver det? Tag Yuccie-testen herunder. Med fordel kan du lære lidt om begrebet ved at læse artiklen først.

- Hvad skal vi kalde mig? Jeg er en 26-årig forfatter, der bor i et byrenoveret kvarter i Brooklyn. Jeg er en heteroseksuel, hvid mand med en et-gears cykel og et overskæg. Jeg studerede humaniora på universitetet, og jeg har ideer om ting, jer.

Sådan indleder David Infante spørgende en artikel på det amerikanske medie Mashable.

Havde han stillet spørgsmålet herhjemme, havde de fleste nok svaret, at den gode David var indbegrebet af en hipster. Han ville i hvert blende godt ind, hvis han svingede sin et-gears cykel ned ad Sønder Boulevard på Vesterbro.

LÆS OGSÅ: KLUMME: Velkommen til hipster Grøn Koncert

Men sådan hænger det ikke sammen. David Infante er ikke hipster. Ifølge ham selv er han verdens første yuccie. En ny, kreativ mand, der har taget over for hipsteren, som David Infante mener er en misvisende titel, som han i hvert fald selv ikke vil kædes sammen med.

Generation Y
Yuccie står for 'Young Urban Creatives' og er ifølge Infante "unge mennesker, som er en del af generation Y, født i forstædernes komfort, indoktrineret af den gennemsigtige uddannelses magt og inficeret af en overbevisning om, at ikke alene fortjener vi at forfølge vores drømme; vi skal også profitere af dem."

Ifølge Infante er yuccies det kulturelle afkom af yuppies og hipsters. Succesfuld og velstående som yuppien og kreativ som hipsteren.

Men, hvad er en yuccie egentlig?

Ifølge Infante gider yuccien ikke arbejde med hvad som helst. Og slet ikke et møgjob! Yuccien vælger et kreativt job frem for at sidde på kontor fra 9-17. Kontorarbejde giver ikke en ægte yuccie mening i livet.

I teorien er yuccien imod byfornyelsesprojektor, hvor gamle industrielle områder åbnes op og fyldes med andre yuccier. Men samtidig vil yuccien også gerne have mulighed for at kunne købe sine vinylplader i små indy-musikforretninger og nyde sine specialfremstillede donuts til den langsomt koldbryggede kaffe.

LÆS OGSÅ: 'Swagstortion': Byt dig til den helt rigtige stil på Istedgade

Ligesom hipsteren hader yuccien at blive kaldt en yuccie og blive sat i bås med 'alle de andre'. Men ifølge Infante skal man ikke skamme sig over at være en yuccie. Dog heller ikke være stolt af det.

- At være yuccie er et kynisk privilegium. Jeg skammer mig ikke over det, og det skal du heller ikke, hvis du tænker, at du også er yuccie. Men jeg er heller ikke stolt af det. Som jeg siger: det lyder sådan lidt yucky (på engelsk: ulækkert, red.)

Hvad med dig? Har du allerede lagt skovmandsskjorten på hylden og gjort dig klar til dit nye yuccie-brand. Tag testen øverst i artiklen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress