27/02-16 15:06; Opdateret: 27/02-16 15:50

Angreb mod marked i Yemen koster 40 personer livetAngreb mod marked i Yemen koster 40 personer livet

Et angreb tæt på Yemens hovedstad, Sanaa, har kostet op mod 40 personer livet, skriver Reuters.

storybild

Yeminittter undersøger et hus efter et luftangreb. (Billede: AP/Hani Mohammed)

40 personer er dræbt i Yemen efter luftangreb udført af den saudiarabisk-ledede koalition, der bekæmper Houthi-oprørere i Yemen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet ramte et marked nordøst for Yemens hovedstad, Sanaa,

De fleste af ofrene var civile. Ud over de 40 dræbte blev 30 personer såret i angrebet, fortæller indbyggere i byen til Reuters.

Ingen af tallene er dog ikke bekræftet og ifølge nyhedsbureauet AFP ligger dødstallet lige nu på 30 personer efter angrebet, der ramte Nehm-distriktet ved Sanaa.

Målet med angrebet var at ramme tre køretøjer, der tilhører oprørere, netop som de var på vej ind på markedet i byen Naqil bin Ghaylan, skriver AFP.

Mediet Saba, der kontrolleres af oprørere, oplyste oprindeligt, at dødstallet var oppe på omkring 60 civile. Angrebet ramte Khulaqa-markedet, der er kendt for at sælge det narkotiske stof khat, der bliver tygget i dele af Yemen.

I Nehm-distriktet er medlemmer af den saudiarabisk-ledede koalition rykket nærmere oprørerne i et forsøg på at komme videre til hovedstaden Sanaa.

Koalitionen iværksatte i marts sidste år en luftkampagne mod oprørene for at støtte op om den internationalt anerkendte præsident Abedrabbo Mansour Hadi.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress