16/11-15 06:52; Opdateret: 16/11-15 09:20

Medier: Fransk politi udfører antiterror-aktion i flere byerMedier: Fransk politi udfører antiterror-aktion i flere byer

I Toulouse er tre personer angiveligt blevet anholdt i forbindelse med ransagninger natten til mandag.

Det franske luftvåben har allerede udført angreb på et fort i Raqqa, der er tilholdssted for Islamisk Stat. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Opdatering 09:10: Fransk politi har gennemført flere end 150 razziaer mod mistænkte islamister siden angrebet fredag aften i Paris, siger den franske premierminister, Manuel Valls, ifølge AFP.

Politiet i Frankrig er tidligt mandag morgen i gang med en række ransagninger og antiterror-aktioner i flere forskellige franske byer, skriver The Guardian og den franske avis La Depeche.

Mindst tre personer er blevet anholdt i forbindelse med politiets indsats i Toulouse, skriver mediet iTele på Twitter.

LÆS OGSÅ: Gerningsmænd fra Paris kommunikerede med Islamisk Stat

Aktionerne er ifølge The Guardian blevet udført i Toulouse, Grenoble, Jeumont og Paris-forstaden Bobigny.

20 køretøjer er ifølge The Guardian involveret i Jeumont-operationen, som har afspærret flere gader, da politiet ransager en bygning. Jeumont ligger tæt på den fransk-belgiske grænse.

LÆS OGSÅ: Tyrkiet mener at have afværget stort angreb i Istanbul

LÆS OGSÅ: Obama og Putin talte om Syrien på 35 minutters kaffemøde

Informationerne om politiets ransagninger er ikke blevet bekræftet fra offentlig side, og det er tidligt mandag morgen sparsomt med oplysninger.

Et billede lagt på Twitter af La Depeche viser adskillige politikøretøjer på en mørk gade. Mediet beskriver dem som en del af en antiterror-operation i Toulouse.

Politiet i Frankrig er i højeste alarmberedskab, efter at koordinerede attentater i hovedstaden, Paris, fredag aften kostede mindst 129 mennesker livet i skud- og bombeangreb.

LÆS OGSÅ: Franske hospitaler: Nu har terror kostet 132 livet

LÆS OGSÅ: Anklager i Paris: Tre af selvmordsbomberne var franske statsborgere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress