Af Lars Dinesen - 22/10-15 22:27

Mange stearinlys tændt uden for svensk skoleMange stearinlys tændt uden for svensk skole

Trollhättan er en by i chok. Uden for Kronans skole er der tændt stearinlys til minde om de dræbte.

storybild

Arkivfoto (Billede: jan Nordstrom)

Den svenske by Trollhättan er i chok efter torsdagens angreb, og mange søgte torsdag aften ned til skolen, hvor det skete, og tændte lys til minde om de dræbte.

- Vores lærer er blevet dræbt. Han var vellidt af alle, siger en pige på ti år, der var nede på skolen med sin mor og sin lillesøster.

I flere timer efter angrebet opholdt adskillige elever og forældre sig stadig omkring skolen og kunne ikke få lov at gå hjem. Skolen har omkring 400 elever, hvoraf en stor del har arabisk, albansk og somalisk baggrund.

- Det er meget svært at fatte, hvad der er sket, siger Viktor Andersson, som nedlagde blomster og tændte lys.

- At mennesker dræbes i en skole er ikke til at forstå, tilføjer han.

LÆS OGSÅ: Svensk politi kendte ikke skole-drabsmand i forvejen

Gaderne i byen, som ligger nær Göteborg, lå næsten øde hen.

- Ved torvet, hvor der normalt er livligt om eftermiddagen, var der tomt. Alle i byen er påvirket af det. Jeg tror, de fleste bliver hjemme og tænker over, hvad der er sket, siger Ellinor Anstrin, som første gang hørte om skoledrabene i radioen.

- Det er en sort dag for Sverige. Jeg tænker på ofrene og deres familier, elever og personale samt hele det berørte samfund, udtalte den svenske statsminister, Stefan Löfven, tidligere på dagen.

- Vi føler med jer, og vi skal sørge for, at I får alt den hjælp, I behøver.

Også den svenske konge, Carl Gustaf, udtrykte sin medfølelse for ofrene.

- Sverige er i chok. Det er med stor sorg, at jeg og min familie modtog beskeden om hændelserne i Trollhättan. Vore tanker går til de dræbte og efterladte, til de ofre, som nu har brug for al støtte, skriver den svenske konge, Carl Gustaf, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Kriminolog om skoleangreb: Det var blot et spørgsmål om tid

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress