Af - 08/08-16 20:24

20-årig skudt og dræbt under Pokémon Go-jagt20-årig skudt og dræbt under Pokémon Go-jagt

En 20-årig mand blev lørdag skudt ved havnefronten i San Francisco, USA, mens han var i gang med at spille det populære mobilspil Pokémon Go.

storybild

(Billede: Guadalupe Pardo)

I USA har en Pokémon-fan mistet livet, da han blev skudt i ryggen af en ukendt gerningsmand. Det skriver ABC News.

Den 20-årige Calvin Riley befandt sig ved attraktionen Aquatic Park ved havnefronten i San Fransisco, da en indtil videre ukendt gerningsmand skød ham i ryggen og stak af til fods.

LÆS OGSÅ: Pokémon Go-spiller afslørede tyve i Fakta

Den unge mand var på Pokémon-jagt sammen med sin ven. En ven af hans familie fortæller til KGO-TV, at der tilsyneladende ikke blev vekslet et eneste ord mellem Riley og gerningsmanden, inden han iskoldt blev mejet ned.

Det var bare meningsløst. Han kom bare op og skød ham i ryggen og løb væk, fortæller vennen John Kirkby til KGO-TV.

LÆS OGSÅ: Christiania advarer: Spil ikke Pokémon Go på Pusher Street

Politiet fortæller, at gerningsmanden hverken har forsøgt at røve Riley før eller efter forbrydelsen.

De lokale myndigheder håber at kunne finde vidner, fordi drabet er sket på et offentligt sted, hvor der ofte er mange mennesker.

Ingen har hidtil kunnet fortælle, om drabet skete som direkte følge af Pokémon Go-spillet.

LÆS OGSÅ: Par anholdt efter de efterlod deres 2-årige barn for at spille Pokémon Go

Det populære mobilspil har været en kæmpe sommerdille mange steder i verden, og der har været flere eksempler på Pokémon Go-relaterede forbrydelser, ulovlig indtrængen og dødsfald, fordi folk har glemt at være opmærksomme under jagten på de små monstre.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress