Af Ritzau - 21/04-16 23:19

Princes danske ekskæreste er chokeret over stjernens dødPrinces danske ekskæreste er chokeret over stjernens død

Danske Mayianne Dinesen dannede par med verdensstjernen Prince i knap et år i 1989.

storybild

Danske Mayianne Dinesen er dybt berørt over at høre, at hendes ekskæreste Prince er død. Arkivfoto. (Billede: Polfoto/Lekfeldt Thomas)

Den danske radio- og tv-værtinde Mayianne Dinesen interviewede i 1989 det amerikanske popikon Prince. Under interviewet blev musikeren så fascineret af den dengang 23-årige unge kvinde, at de to indledte et forhold, som varede knap et år.

Mayianne Dinesen, som i dag er 49 år gammel, er dybt chokeret over beskeden om, at hendes ekskæreste er død 57 år gammel. Det fortæller hun i en SMS til DR Nyheder og TV 2.

- Det er en chokerende besked, som berører mig dybt. Jeg var både stor fan og lærte mennesket bag at kende i et kort glimt for mange år siden, skriver Mayianne Dinesen.

- Verden har mistet et utrolig fint, sensitivt og generøst menneske, der levede og åndede for sin kunst, som han udførte med den største kærlighed, æstetik og ekvilibrisme. Som i sin kunst, sådan oplevede jeg ham også privat.

- En omsorgsfuld, betænksomt og kærlig mand, der levede sit liv fuldt ud i overensstemmelse med sin spirituelle overbevisning - og altid i troen på det gode i folk omkring ham.

Politi og ambulancemandskab fandt torsdag formiddag verdensstjernen liggende livløs i en elevator.

På trods af forsøg på at genoplive ham, blev Prince erklæret død torsdag formiddag klokken 10.07 (17.07 dansk tid).

Det oplyser den lokale politimester, Jim Olson, i en officiel meddelelse.

Klokken 9.43 lokal tid (16.43 dansk tid) modtog politiet et alarmopkald fra Paisley Park Studios, som var Princes bolig i Chanhassen i Minnesota.

Dødsårsagen er stadig uvis, lyder det, og omstændighederne omkring musikerens pludselige død undersøges fortsat.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress