Af - 10/08-16 06:30

Forskere: Chokolade mindsker risikoen for at udvikle demensForskere: Chokolade mindsker risikoen for at udvikle demens

Hvis du som ældre spiser chokolade, mindsker det risikoen for at udvikle alzheimers, viser ny forskning.

storybild

(Billede: Axel Schütt)

Mørk, lys, hvid. Rittersport, Marabou og Kinder. Chokolade findes i utallige variationer, og det er ikke længere en hemmelighed, at den mørke udgave rent faktisk også kan være sund for din krop.

Men nu viser ny forskning, at de velsmagende kakaobønner også kan mindske risikoen for at udvikle demens, hvis du som ældre spiser chokolade.

Det skriver den norske avis på sit site vg.no.

Det er konklusionen fra portugisiske forskere, som netop har præsenteret deres undersøgelse i Journal of Alzheimers Disease.

LÆS OGSÅ: Her er chokoladen, som vi alle har ventet på: Kan du gætte, hvad den smager af?

Man har længe vidst, at kakao er godt for hjernen, men det har ikke tidligere været påvist, at de brune kakaobønner kan have en helsende effekt over længere tid.

- Der er en betydelig reduktion i risikoen, siger dr.med. Håvard Bentsen ved Center for Psykofarmakologi på Diakonhjemmets Sygehus i Oslo.

Han er specialist i psykiatri og klinisk farmakologi og forsker i, hvordan kost påvirker hjernen.

I den portugisiske undersøgelse, har man hverken skelnet mellem sukker- og mælkeindhold, eller om chokoladen var lys eller mørk, og det styrker undersøgelsen, mener Bentsen.

LÆS OGSÅ: Vi går slik-amok i grænsebutikkerne i sommerferien

Havde man skelnet mellem chokolade-typerne, havde man set en endnu større minimering af risikoen, hvis deltagerne eksempelvis kun havde spist mørk chokolade, siger han.

De portugisiske forskere har taget udgangspunkt i 531 deltagere fra 65 år og opefter. Næsten halvdelen havde spist chokolade hele året før studiet begyndte.

Alle chokolades-spiserne havde 40 procent lavere risiko for at udvikle demens sammenlignet med de andre i undersøgelsen.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress