Af - 12/08-15 11:49; Opdateret: 12/08-15 12:19

TV: Lad mundvandet løbe - med kun to ingredienser kan du lave denne lækre kageTV: Lad mundvandet løbe - med kun to ingredienser kan du lave denne lækre kage

Lækkersulten? Så lav denne lækre chokoladekage med bare to ingredienser i køleskabet.

Japanske Ochikeron hitter lige nu på YouTube med en lækker chokoladekage.

Opskriften er to år gammel, men nu har internettet langt om længe fået øjnene op for den lækre – og ikke mindst nemme - chokoladekage.

Kagen, Ochikeron kalder en gâteau au chocolat, kan nemlig laves med bare to ingredienser. Og måske derfor hitter den stort på nettet lige nu.

LÆS OGSÅ: Bageri nægtede at putte to kvinder på toppen: Nu falder hammeren

Alt du skal bruge er tre æg og 165 gram chokolade. Se hvordan du bager kagen i videoen øverst i artiklen. Opskriften finder du herunder.

LÆS OGSÅ: Familie bestilte en 'Frozen'-kage, men fik dette forfærdelige resultat i stedet

Ingredienser til gâteau au chocolat:

3 æg
165 gram chokolade

Sådan gør du:

Opvarm din ovn til 170 grader.

Opdel æg i blommer og hvider for sig. Stil hviden på køl.

Smelt chokoladen over vandbad.

Når chokoladen er kølet en smule, tilsætter du æggeblommerne og rører det sammen.

Pisk herefter hviderne stive.

Tilsæt en tredjedel af dine æggehvider til chokolademassen og vend det sammen. Herefter tilsætter du en tredjedel mere og vender i, og til sidst den sidste del æggehvider og vender det sammen.

Beklæd en 15 cm rund form med bagepapir og hæld dejen i formen. Stamp let på bordet så alle luftbobler bliver slået ud.

Bag kagen i 30-40 minutter. Tag kagen ud og lad den afkøle i formen til du ikke længere brænder dig. Tag herefter kagen ud af formen og lad den køle helt af.

Voila - kagen er klar til at spise.

LÆS OGSÅ: Er det her den sødeste måde at sige op på?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress