Af Ritzau - 05/04-16 10:42; Opdateret: 05/04-16 11:12

Konflikten i Nagorno-Karabakh skal drøftes i Wien tirsdagKonflikten i Nagorno-Karabakh skal drøftes i Wien tirsdag

Den såkaldte Minskgruppe vil forsøge at stoppe kampene mellem armeniere og aserbajdsjanere i Nagorno-Karabakh.

storybild

Kampene mellem styrker fra Aserbajdsjan og Armenien fortsætter i den omstridte enklave Nagorno-Karabakh i Aserbajdsjan. (Billede: AP/Vahan Stepanyan)

Minskgruppen, der hører under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), skal tirsdag diskutere konflikten mellem armenske og aserbajdsjanske styrker i Nagorno-Karabakh-området i Aserbajdsjan.

Kampene har siden fredag taget til i styrke. I alt er 64 personer fra begge sider af konflikten blevet dræbt de seneste fire dage i en krig, hvor der ellers er erklæret våbenhvile i 1994 med hjælp fra Rusland.

- Armenien fortsætter med at skyde på den aserbajdsjanske hærs positioner og mod civile mål med maskingeværer og morterer, oplyser Aserbajdsjans forsvarsministerium tirsdag.

Samtidig siger det armenske forsvarsministerium, at Aserbajdsjan "har fortsat sin offensiv hele natten".

Nagorno-Karabakh ligger i Aserbajdsjan, men kontrolleres af etniske armeniere. Både kristne armeniere og muslimske aserbajdsjanere gør krav på området, og den samme konflikt kostede 30.000 mennesker livet tilbage i 1990'erne.

Aserbajdsjan, hvis militære udgifter overstiger hele Armeniens statsbudget, har flere gange truet med at tilbageerobre Nagorno-Karabakh med magt, hvis ikke det kan lykkes ad forhandlingens vej.

Både Rusland og USA har opfordret de to parter i konflikten til at respektere våbenhvilen fra 1994.

Tirsdag eftermiddag mødes Rusland, USA og Frankrig i den såkaldte Minskgruppe i den østrigske hovedstad, Wien, i et forsøg på at finde en løsning på konflikten.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress