Af - 28/07-16 18:33

Kristin: Stop med at kalde mig smuk - jeg er grim, og jeg ved detKristin: Stop med at kalde mig smuk - jeg er grim, og jeg ved det

Mit udseende definerer ikke mig, lyder det fra skribent.

storybild

Kristin Salaki. (Billede: Privatfoto)

Et personligt indlæg om udseende har skabt debat.

Skribent og social medie redaktør Kristen Salaki er nemlig godt og grundigt træt af budskaber i reklamer som eksempelvis nedenstående fra Dove.

Reklamerne, som skal få kvinder til at have det godt med sig selv, virker simpelthen ikke på hende, skriver Kristin.

"Jeg er grim, og jeg ved det," lyder det i hendes indlæg.

"Jeg er ikke idiot, og mit syn fejler ikke noget. Jeg ved, at mine lår er for store. Mit ansigt er for udefineret. At næsten enhver del af mig kunne der arbejdes med," skriver Kristin, der ganske enkelt konstaterer, at hun ikke er smuk.

Hun beskriver herefter, hvordan visse ting er sværere på grund af hendes udseende.

"Tilfældige fyre på dating apps har matchet med mig kun for at skrive, hvor hæslig jeg er. Da jeg var ung, var jeg pigen, som fyrene inviterede ud som en joke, ligesom i 'She's All That' (Ungdomsfilm, red). Mere end en gang har en mand sagt til mig, at jeg er grim som bare fanden."

Hun beskriver, at når hun er ude med veninder, som er utroligt smukke, behandles hun af mænd som en forhindring, de skal omkring. Nogle er ligefrem smuttet midt under en samtale for at gå hen til en kønnere pige.

Selv når det kommer til at snakke med folk til fester eller i arbejdssituationer, har Kristin oplevet, at det kan være sværere at fastholde folks opmærksomhed. Kristin oplister herefter forskning og undersøgelser, der understreger, a smukke mennesker har mere held, når det kommer til arbejde og løn, end andre, mindre smukke.

Hun kalder derfor reklamerne med budskab om, at alle er smukke, for farlige. De binder nemlig skønhed sammen med værdighed og venlighed.

"Vi burde i stedet lære folk, særligt kvinder, at deres skønhed ikke definerer dem. Vi skal lære dem, at det de er værd kommer fra meget mere end deres udseende. Vi skal lade være med at tro på fortællingen om, at alle er smukke, eller kunne være, hvis de gjorde x, y, z. Vi skal løfte kvinder, så de bliver konkurrencedygtige medarbejdere, glubske efter at lære mere og empatiske mennesker. Uanset hvordan de ser ud," skriver Kristin.

"Jeg er måske ikke smuk, men det er kun én god kvalitet af dømme ud fra blandt mange."

Hun fortæller, at hun har fundet fantastiske venner, kærligheden og en påskønnelse af livets små ting.

"At se igennem mit udseende er bare en ekstra indpakning, som folk skal igennem for at komme til den gave, som jeg er."

Kristin Salaki.

LÆS OGSÅ: Vilde billeder! Sådan ser den perfekte mandekrop ud i 19 forskellige lande

LÆS OGSÅ: Sabina sagde nej til urealistisk kropsideal: Nu er hun succesfuld model

LÆS OGSÅ: Barbie skifter de smalle hofter ud og får flere kurver

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress