Af Claus Bøge Jensen - 24/05-15 23:06

Polens præsident erkender sit valgnederlagPolens præsident erkender sit valgnederlag

Polens næste præsident hedder Andrzej Duda, viser valgstedsmålinger. Komorowski erkender nederlaget.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Polens præsident, kristendemokraten Bronislaw Komorowski, erkender at have tabt til sin konservative udfordrer, Andrzej Duda, ved søndagens præsidentvalg, skriver Reuters.

En valgstedsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos giver Komorowski 47 procent af stemmerne, mens Duda fra det konservative parti Lov og Retfærdighed (PiS) ifølge målingerne står til at få 53 procents opbakning fra de polske vælgere.

Politiske iagttagere siger til nyhedsbureauet AFP, at valgresultatet kan tyde på, at vælgerne har bevæget sig væk fra midten og længere mod højre.

Det kan betyde, at den konservative fløj med Jaroslaw Kaczinsky i spidsen også bliver styrket, når polakkerne til efteråret skal til stemmeurnerne igen for at sammensætte et nyt parlament.

Forud for valget har iagttagerne været varsomme med at gætte på valgets udfald. Der var stort set dødt løb mellem de to kandidater i første valgrunde, og meningsmålingerne tydede på et meget tæt opgør.

Duda kom en smule bedre ud af første valgrunde 10. maj, hvor han fik 34,76 procent af stemmerne, mens Komorowski måtte nøjes med 33,77 procents opbakning.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress