Af Benjamin Krogh - 11/01-16 06:50

Bus med fodboldspillere og fans kører i flod i MexicoBus med fodboldspillere og fans kører i flod i Mexico

Mindst 21 personer er omkommet i ulykke, hvor chauffør angiveligt kørte med for høj fart.

storybild

(Billede: Felix Marquez)

Mindst 21 personer er blevet dræbt, efter at en bus med over 50 personer søndag kørte af en bro i det østlige Mexico og styrtede i en flod.

Det oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Bussen havde fodboldspillere og tilhængere fra en lokal klub om bord, og foruden de dræbte blev 30 andre kvæstet ved ulykken, der skete i delstaten Veracruz.

LÆS OGSÅ: Otte-årigt skolebarn dræbt i ulykke efter han stod af skolebus

En foreløbig undersøgelse af årsagen til ulykken peger på, at bussen kørte for stærkt, da den kom på afveje.

Chaufføren mistede tilsyneladende kontrollen over bussen ved en fartbump, hvorefter køretøjet pløjede igennem et sikkerhedshegn og endte i Atoyac-floden.

I første omgang blev dødstallet efter ulykken opgjort til 16, men i takt med at flere lig er dukket op i floden, har myndighederne hævet det samlede dødstal.

Der er en række børn blandt de omkomne.

/ritzau/AFP

LÆS OGSÅ: Svensk politibil i udrykning påkører to fodgængere

LÆS OGSÅ: 23-årig cyklist dør i højresvingsulykke

LÆS OGSÅ: Cyklist er i livsfare efter ulykke med lastvogn

LÆS OGSÅ: Ung bilist mister livet i tragisk trafikulykke

LÆS OGSÅ: Mohammed har fået genskabt sin penis: Sådan vil jeg have sex for første gang

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress