Af - 16/10-16 09:24

Forsvandt for 25 år siden: Nyt tip får politiet til at grave efter hamForsvandt for 25 år siden: Nyt tip får politiet til at grave efter ham

Britisk politi har besluttet sig for at lede efter den forsvundne Ben Needham nær det sted, han sidst blev set.

Bildstrecke im Grossformat »

Kerry Needham har aldrig fået svar på, hvad der er blevet af hendes søn, Ben.

For 25 år siden forsvandt den dengang 21 måneder gamle dreng under en ferie på den græske ø Kos.

Her holdt drengens bedsteforældre øje med ham, da han pludselig var væk.

Som i sagen med den forsvundne Maddie, har Bens mor måttet holde håbet i live, selvom hun gang på gang har fået nedslående meldinger på baggrund af falske tip og eftersøgninger, der ikke har båret frugt.

Men nu har politiet fået et telefontip om, at Ben blev dræbt i en ulykke. Der skulle angiveligt være tale om, at en nu afdød arbejder har skulle have ramt den lille dreng med sin gravemaskine tilbage i 1991, mens han udførte sit job ved siden af den ejendom, familien boede i under opholdet på ferieøen, skriver Daily Mail.

Tippet har fået britisk politi til at tage til øen for at grave efter liget af Ben på det beskrevne sted.

LÆS OGSÅ: Emilie er forsvundet på 87. døgn: Nu er hendes FB-profil forsvundet

Men en af de græske efterforskere fra sagen, fortæller til den engelske avis, at det britiske politi ikke skal regne med at finde noget, da de ifølge ham allerede har endevendt stedet for mange år siden.

- Vi undersøgte alle områder, som det britiske politi nu gennemsøger, grundigt i 1991, og vi fandt intet, siger en i dag pensioneret efterforsker.

Efter at have gravet i området i omkring tre uger, har politiet intet fundet, der relaterer sig til Ben Needham.

LÆS OGSÅ: Politiet får tip fra Tyskland i Emilie-sag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress