Af - 26/10-15 17:08

Mødre betaler i dyre domme for at nedfryse barnets navlestrengMødre betaler i dyre domme for at nedfryse barnets navlestreng

Tusindvis af forældre betaler mere end 23.000 kroner for at nedfryse prøver fra deres barns navlestreng ved fødslen. Det kan behandle fremtidige sygdomme, siger læge.

storybild

Flere og flere mødre vælger at få nedfrosset stamceller fra deres barns navlestreng efter fødslen, for at forebygge sygdomme hos barnet senere i livet. (Billede: Polfoto)

23.400 kroner.

Det er det beløb, som flere og flere nybagte mødre i England vælger at betale for at få nedfrosset prøver fra deres spædbarns navlestreng.

Cellerne fra navlestrengen kan nemlig være med til at behandle for sygdomme hos barnet og barnets søskende senere i livet. Det skriver DailyMail.co.uk.

LÆS OGSÅ: Kræftceller forvandlet til normale celler i nyt gennembrud

Precious Cells Group er en af de klinikker, der opbevarer celler fra spædbørns navlestreng. Her mener man, at cellerne potentielt kan behandle sygdomme som kræft og Alzheimers.

- Stamcelleterapi bruges allerede over hele verden til behandling af visse kræftformer og ofre for slagtilfælde - og der er hurtige fremskridt på mange andre områder, herunder sygdomme som Parkinsons og Alzheimers, siger læge på klinikken Husein Salem.

Stamcellerne der findes i navlestrengen er 'tomme' celler, der kan omdannes til andre celler i kroppen. Det betyder, at de kan erstatte dårlige celler og dermed forbygge sygdomme.

Stamcellerne kan opbevares i årevis.

LÆS OGSÅ: Danske forskere opdager muligt supervåben mod kræft

En af de mødre, der har valgt at nedfryse celler fra sit barns navlestreng, er 41-årige Jo Studholme fra Boston. Hun valgte at tage imod tilbuddet på grund af arvelig diabetes i familien.

- Jeg vidste godt, at det er ligesom en forsikring, som vi håber, vi aldrig er nødt til at bruge. Der er meget videnskabelig udvikling i øjeblikket, og vi har en masse diabetes i vores familie, så derfor er det ganske relevant, fortæller Jo Studholme, der er mor til tre.

Den kendte britiske danser Darcey Bussell og tv-værten Natalie Pinkham har også henvendt sig til klinikker, der fryser stamcellerne ned.

LÆS OGSÅ: Utroligt: Nyfødt pige var 'gravid' med tvillinger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress