02/03-16 15:45; Opdateret: 02/03-16 16:01

Spor efter MH370? Vragdel fra Boeing 777 fundetSpor efter MH370? Vragdel fra Boeing 777 fundet

Det kan være et stykke af det savnede malaysiske fly MH370, som er fundet på strand i Mozambique, siger CNN.

Bildstrecke im Grossformat »

Det malaysiske passagerfly MH370, en Boeing 777-maskine, forsvandt i 2014 under en flyvning fra Kuala Lumpur i Malaysia til Beijing i Kina. Flyets forsvinden er et mysterium. Her er tegnet et minde om flyet på en mur i Kuala Lumpur.

Et stykke af et flyvrag er skyllet op på en strand i Mozambique, rapporterer CNN.

Vragdelen blev fundet i weekenden, og der kan være tale om en del af den malaysiske passagermaskine MH370, der forsvandt under en flyvning fra den malaysiske hovedstad, Kuala Lumpur, til Kinas hovedstad, Beijing, i 2014.

Der var 239 mennesker om bord, og flyet har siden 8. marts 2014, da det forsvandt, været sporløst væk.

Dog blev der i fjor fundet en vragdel på den franske ø La Reunion i Det Indiske Ocean, og i september bekræftede de franske myndigheder, at der var tale om en del af det savnede fly.

MH370 var en Boeing 777-maskine, og CNN citerer kilder inden for luftfartsindustrien for at sige, at det eneste Boeing 777-fly, der savnes, er MH370 fra Malaysia Airlines.

Alle andre fly af typen verden over er der styr på.

Den fundne vragdel er ifølge en amerikansk embedsmand fra en Boeing 777, og vragdelen er nu på vej til Malaysia, hvor den skal undersøges yderligere.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress