09/12-15 12:36; Opdateret: 09/12-15 13:40

Angreb på Kandahar Lufthavn koster 37 livetAngreb på Kandahar Lufthavn koster 37 livet

Mindst 37 er blevet dræbt og 35 såret under et Taliban-angreb på den afghanske Kandahar Lufthavn, der også huser en Nato-base. Det oplyser det afghanske forsvarsministerium ifølge flere internationale nyhedsbureauer.

Oprørerne angreb basen tirsdag aften, og angrebet er onsdag stadig i gang.

- Blandt de døde er kvinder, børn og soldater, fortæller talsmand for forsvarsministeriet Dawlat Waziri ifølge dpa.

Ifølge ministeriet angreb i alt 11 Taliban-oprørere lufthavnen.

- Ni oprørere er blevet dræbt, en anden er såret og én forsøger fortsat at modsætte sig sikkerhedsstyrkerne. 35 civile er såret, fortsætter talsmanden.

Øjenvidner fortæller om eksplosioner og skudsalver ved lufthavnen, hvor der også ligger en Nato-base, som delvist er overtaget af afghanske regeringsstyrker.

Lufthavnen benyttes også af amerikanske styrker i landet, blandt andet som base for droner, som er et af USA's mest benyttede våben i krigen mod oprørerne.

En talsmand for Taliban bekræftede tirsdag aften, at det er gruppen, som står bag angrebet mod lufthavnen i det sydlige Afghanistan.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress