Af Ritzau - 12/10-16 21:29; Opdateret: 12/10-16 23:11

Putin: Rusland begår ikke krigsforbrydelser i SyrienPutin: Rusland begår ikke krigsforbrydelser i Syrien

Vesten, ikke Rusland, har ansvaret for den generelle situation i Syrien, mener Ruslands præsident.

storybild

- Jeg er fuldstændig overbevist om, at det er vores partnere i Vesten - og særligt USA - der er ansvarlige for den generelle situation i regionen og Syrien i særdeleshed, siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, til TF1. (Billede: Scanpix/Ozan Kose)

Det giver ingen mening at beskylde Rusland for krigsforbrydelser i Syrien, mener landets præsident, Vladimir Putin.

- Det er en politisk retorik, som ikke giver meget mening, og som ikke medregner virkeligheden i Syrien, siger Putin i et interview med den franske tv-station TF1.

Frankrig er sammen med Danmark, USA og Storbritannien blandt de lande, der tager afstand fra russernes bombardementer af civile i det krigshærgede land.

Men det er Vesten selv, der har ansvaret for krisen i Syrien.

Sådan svarer præsident Putin, der bakker op om det syriske regime, igen på kritikken.

- Jeg er fuldstændig overbevist om, at det er vores partnere i Vesten - og særligt USA - der er ansvarlige for den generelle situation i regionen og Syrien i særdeleshed, siger han til TF1.

Det er russernes bombardementer af den østlige del af byen Aleppo, som oprørsstyrker har kontrol over, der har givet anledning til anklagerne om krigsforbrydelser.

Og i snit er 86 indbyggere i den syriske storby hver dag blevet indlagt fra 23. september til 8. oktober.

Syriens præsident, Bashar al-Assad, forsøger at vinde fuldstændig kontrol over storbyen, som i årevis har været delt mellem oprørere og regeringshæren.

FN og det internationale samfund har i flere uger bedt præsident Assad og hans regime om at indstille kampene, så hjælp kan komme frem til tusindvis af fangede indbyggere.

Men så sent som onsdag døde mindst syv ifølge overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder under nye luftangreb.

Siden krigens begyndelse i 2011 har flere end 300.000 mistet livet i Syrien. Flere millioner er desuden flygtet.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress