Af Marc Nicholas Thygesen - 09/07-15 08:59; Opdateret: 09/07-15 09:29

FN: Over fire millioner er nu flygtet fra krigen i SyrienFN: Over fire millioner er nu flygtet fra krigen i Syrien

Med ingen ende i sigte på krigen i Syrien vil flygtningetragedien kun blive værre, advarer UNHCR.

storybild

(Billede: Polfoto/AP/Uncredited)

Krigen i Syrien har nu drevet flere end fire millioner mennesker på flugt til andre lande, og inden året er omme ventes flygtningestrømmen at vokse med yderligere en kvart million.

LÆS OGSÅ: FN: Krig og vold har sendt næsten 60 millioner på flugt

Det viser en ny rapport fra FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).

At antallet af flygtninge passerer endnu en milepæl bekræfter, at der er tale om den største enkeltstående flygtningekrise i næsten et kvart århundrede, konstaterer UNHCR i en pressemeddelelse torsdag.

LÆS OGSÅ: Norge sætter pris på ekstra syriske flygtninge: 3,5 mia

Hovedparten af syrere på flugt søger mod nabolandet Tyrkiet.

Med de seneste ankomster til Tyrkiet er det totale antal flygtninge i Syriens nabolande nu oppe på mindst 4.013.000 ifølge meddelelsen fra UNHCR.

LÆS OGSÅ: Enig norsk opposition siger ja til 10.000 flygtninge

Endnu flere er blevet fordrevet internt i Syrien, i løbet af de over fire år krigshandlingerne nu har stået på.

Mindst 7,6 millioner mennesker er flygtninge i deres eget land ifølge UNHCR.

Mange af dem lever under vanskelige omstændigheder og på steder, der er svære at nå for nødhjælpsorganisationer.

- Dette er det største antal flygtninge fra en enkeltstående konflikt i en generation. Det er en befolkningsgruppe, der har behov for støtte fra verden, men i stedet lever den under svære forhold og synker dybere ned i fattigdom, siger FN's højkommissær for flygtninge, António Guterres.

Og krisen bliver værre. Med ingen afslutning på krigen i sigte vil flygtningestrømme tage til, mener UNHCR.

Det er kun ti måneder siden, at antallet af flygtninge i nabolande nåede tre millioner. Nu er det over fire millioner. Fortsætter den udvikling, så når tallet op omkring 4,27 millioner ved udgangen af 2015, vurderer UNHCR.

Mens et stigende antal mennesker på grund af de forværrede forhold i Syrien søger mod Europa eller endnu længere væk, så bliver et "overvældende flertal" i nærområdet ifølge António Guterres.

Og det er en enorm opgave for lande som Tyrkiet, bemærker han.

I juni ankom 24.000 syrere til Tyrkiet, der nu er vært for omkring 45 procent af alle syriske flygtninge i regionen.

- Vi har ikke råd til, at de, og de samfund, som tager sig af dem, glider længere ned i desperation, siger FN's flygtningehøjkommissær.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress