24/12-15 21:11

1200 migranter og flygtninge er reddet i Middelhavet på tre dage1200 migranter og flygtninge er reddet i Middelhavet på tre dage

Strømmen af migranter og flygtninge til EU er ikke aftaget. Den farlige Middelhavs-rute benyttes fortsat af hundredvis.

storybild

Arkivfoto (Billede: Hougaard Niels)

Omkring 371 mennesker er blevet samlet op i den centrale del af Middelhavet torsdag, oplyser den italienske kystvagt. Det betyder, at det samlede antal reddede stiger til over 1100 reddede migranter og flygtninge i løbet af de sidste tre dage.

Et italiensk kystvagtsfartøj samlede 250 mennesker op fra to gummibåde, mens en anden gummibåd med 121 mennesker om bord blev opdaget af EU's marinemission, Eunavfor Med, oplyser kystvagten på Twitter.

Ifølge den tyske del af Eunavfor Med, blev de 121 migranter og flygtninge, der bestod af 115 mænd, tre kvinder og tre børn, samlet op 50 kilometer fra Libyens kyst.

Tidligere har den italienske kystvagt sagt, at 809 migranter tirsdag og onsdag er reddet i forbindelse med syv redningsaktioner. Det italienske nyhedsbureau, Ansa, siger, at 661 migranter/flygtninge torsdag er ankommet til den sydlige sicilianske havneby Porto Empedocle.

Andre 510 migranter og flygtninge gik onsdag i land i Augusta, der er en anden havneby på den østlige del af Sicilien, oplyser Ansa.

EU har oplevet en rekordstor strøm af flere end en millioner migranter i år, hvilket er mere end en firedobling i forhold til 2014.

Flere end 800.000 er kommet via Det Ægæiske Hav fra Tyrkiet til Grækenland, og 150.000 fra Nordafrika til Italien, oplyser FN's flygtningeorganisation, UNHCR, og Den Internationale Organisation for Migration torsdag.


LÆS OGSÅ: Otte migranter er druknet i havet på vej til Lesbos

LÆS OGSÅ: Khader undrer sig over smykke-lovforslag

LÆS OGSÅ: Og så endda i Sverige: Flertal ønsker færre flygtninge

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress