Af David Andersen - 20/11-15 19:12

Tesla tilbagekalder samtlige Model S-biler verden overTesla tilbagekalder samtlige Model S-biler verden over

Fejl i sikkerhedsselen betyder, at 2000 biler i Danmark skal på værksted for at tjekkes for en eventuel fejl.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Tesla tilbagekalder samtlige af sine Model S-biler på grund af en fejl i sikkerhedsselen.

Det skriver AFP.

Elbilsgiganten oplyser, at det drejer sig om 90.000 biler, der er blevet solgt siden 2012.

LÆS OGSÅ: Tesla afviser at have hamstret nummerplader

Fejlen ligger i, at sikkerhedsselerne ikke kan låses ordentligt. Der er dog ikke meldinger om, at fejlen har forårsaget ulykker, lyder det.

- I Danmark drejer det sig om cirka 2000 biler, som er det antal, vi har solgt af Model S i Danmark, fortæller Esben Pedersen, kommunikationschef i Tesla Nordic, til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Skatteministeren beskylder Tesla for at omgå ny afgift

I en mail til sine kunder skriver Tesla, at tilbagekaldelsen af bilerne er et "proaktivt" skridt.

Tesla skriver desuden, at man har undersøgt 3000 biler uden at finde problemer med selen. Alligevel har man valgt at tilbagekalde samtlige biler for at være på den sikre side.

LÆS OGSÅ: Tesla sender gratis luksus-taxa på gaden i Aarhus

Esben Pedersen siger, at hvis man er ejer, skal man kontakte sit servicecenter via telefon eller mail for at aftale en kontroltid.

Selve tjekket tager under to minutter, og hvis bilen har en fejl, er den løst i løbet af fem minutter, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Firma tester el-varebiler i København

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress