Af - 05/11-15 20:17

Mand klager over hovedpine - læge finder ubuden gæst i hans hjerneMand klager over hovedpine - læge finder ubuden gæst i hans hjerne

Amerikansk mand priser sig lykkelig over at gå til læge i tide - en halv time senere ville han have været død.

Bildstrecke im Grossformat »

Bændelorm er forholdsvis almindelige i mennesker - men heldigvis ikke i vores hjerner.

Den amerikanske universitetsstuderende Luis Ortiz besluttede tidligere på året at søge lægehjælp, da han begyndte at opleve en slem hovedpine. Det skulle vise sig at være hans livs bedste beslutning.

Han blev indlagt på et hospital i den californiske by Napa, hvor han fik foretaget en hjernescanning, der gav et chokerende resultat: Ortiz havde en levende bændelorm-larve i hjernen.

LÆS OGSÅ: Et godt knald booster din hjerne

Samtidig fik han at vide, at han havde en halv time tilbage at leve i, hvis ikke den blev fjernet. Larven befandt sig nemlig i en cyste, som afskar vand-cirkulationen til resten af hjernen.

- Jeg rejste mig op og kastede op. Lægen trak den ud, og han sagde, den stadig vred sig, og jeg tænkte bare 'puha, det lyder ikke godt', siger Luis Ortiz til CBS San Francisco.

LÆS OGSÅ: Derfor får du lyst til at ryge når du drikker

Ifølge BBC bliver omkring 1.000 personer hvert år behandlet for bændelorm-larver i hjernen.

Den noget frastødende situation opstår, når man indtager bændelorm-æg via afføring fra en person, der har bændelorm.
Når æggene er i kroppen, udklækkes de, og bændelorm-larverne kan derefter bevæge sig op i værtskroppens hjerne.

LÆS OGSÅ: Derfor kaster du op, når du bliver for fuld

Luis Ortiz er stadig sengeliggende efter indgrebet, der blev foretaget i august, men håber på snart at kunne genoptage sine studier på Sacramento State University.

- Jeg er nok mere taknemmelig over at være i live, fordi at hvis jeg havde ventet lidt længere, ville jeg nok ikke have været her i dag, siger han til CBS.

LÆS OGSÅ: Kjolegate: Ser du denne farve er din hjerne på overarbejde

LÆS OGSÅ: Mand kæmper med hjernekræft: Se tjeners rørende gave

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress