Af Ritzau - 24/05-16 13:35

Russisk minister spår snarlig ophævelse af EU-sanktionerRussisk minister spår snarlig ophævelse af EU-sanktioner

Den russiske vicepremierminister mener, at EU er på vej med en ny og mere venlig kurs over for Rusland.

storybild

Rusland har blandt andet vendt sig mod Kina på grund af EU's sanktioner, men EU vil snart sløjfe sanktionerne, mener den russiske vicepremierminister, Rogosin. (Billede: Reuters/Sputnik)

EU's sanktioner mod Rusland begynder at "smelte væk", spår den russiske vicepremierminister, Dmitrij Rogozin.

- Sanktionsregimet vil start begynde at smelte væk. Man vil stoppe denne kurs på den ene eller anden måde, siger Rogozin på en Arktis-konference i Arkhangelsk, rapporterer nyhedsbureauet Tass.

EU-landenes udenrigsministre blev på et møde i marts enige om at fastholde den kontante kurs med økonomiske sanktioner over for Rusland på grund af annekteringen af Krim i Ukraine.

Rusland har til gengæld indført sanktioner mod EU.

Mødet i Bruxelles blev holdt, efter at nogle EU-lande havde udtrykt skepsis over sanktionerne, som rammer hårdt flere steder i Europa. Også danske virksomheders eksport til Rusland er gået tilbage.

Bekymringen for en mulig splittelse i EU blev lagt til ro på mødet ifølge den danske udenrigsminister, Kristian Jensen (V).

- Det blev fastslået meget klart, at der ikke er nogen "return to business as usual", før Rusland har trukket sig ud af Ukraine og holdt op med at være aggressive i spørgsmålene om Krim og Syrien, sagde Jensen efter mødet i marts.

Tidligere på året har udenrigsministeren ellers advaret om tegn på smuldrende opbakning til sanktionerne, hvis ikke Ukraine gennemfører alle de reformer, som de har lovet i en internationalt støttet fredsaftale.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress