Af - 12/06-16 08:11

22-årige Laura anmeldte  voldtægt - blev anholdt for utroskab22-årige Laura anmeldte voldtægt - blev anholdt for utroskab

Hun var på ferie i ørkenstaten Qatar, da hun blev voldtaget. Men da hun anmeldte det, blev hun selv anholdt.

storybild

En 22-årig kvinde fra Holland blev i marts måned fængslet i Qatar, efter hun anmeldte en voldtægt.

Myndighederne i Ørkenstaten mistænker hende for utroskab, hvilket er strafbart i det meget religiøse land, skriver BBC.

Hun har selv forklaret, at hun havde været på en bar på et hotel i Doha, hvor alkohol er tilladt, inden den påståede voldtægt.

LÆS OGSÅ: Fem indere idømt livstid for voldtægt af dansk kvinde

- Da hun kom ned til sit bord efter at have taget en tår af sin første drink, begyndte hun at føle sig dårlig, og hun var klar over, nogen havde kommet noget ned i drinken, siger hendes advokat, Brian Lokollo, til en hollandsk radiostation.

- Det næste hun kan huske er, at hun vågner op i en fremmed lejlighed, og her går det op for hende, at hun er blevet voldtaget, siger hendes advokat.

Da den 22-årige hollandks kvinde ville anmelde voldtægten, blev hun selv fængslet på en mistanke om, at hun havde været utro.

Manden der er mistænkt for at stå bag voldtægten er også blevet anholdt, men han påstår, at hun havde sex med ham frivilligt, og at hun bad om penge for natten efterfølgende.

LÆS OGSÅ: 21-årige Tine: Et kæmpe slag da politiet opgav min voldtægt

- Det er beskyldninger, vi tager fuldstændig afstand fra, siger hendes advokat, ifølge BBC.

Mandag skal det afgøres, om hun skal sigtes i sagen.

i 2013 blev en 24-årig norsk kvinde idømt fængsel i nabolandet Forenede Arabiske Emirater, efter hun anmeldte sin chef for voldtægt og senere trak anmeldelsen tilbage.

Hun blev på et senere tidspunkt benådet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress