Af - 11/06-15 12:56

'Lille værelse uden køkken': Svensk politi laver sjovt tilbud til årets studenter'Lille værelse uden køkken': Svensk politi laver sjovt tilbud til årets studenter

I et spøjst Facebook-opslag tilbyder det svenske politi i Luleå, at man kan få en gratis overnatning i en af deres celler, hvis man har fået lidt for meget at drikke.

LITEN ETTA UTAN KÖKTill er studenter som planerar att festa riktigt hårt nu på fredag så har polisen i Luleå inrett nå...

Posted by Polisen Luleå, Boden on 10. juni 2015

'Til de studerende, der planlægger at feste igennem på fredag, har Politiet i Luleå gjort nogle lyse og friske værelser klar til dig.'

Sådan lyder tilbuddet fra det svenske politi til de lokale studerende, der får en hue på hovedet i løbet af ugen. 'Lille et-værelses uden køkken' starter beskeden med, der er smidt op på Politiet i Luleås Facebook-side.

Og umiddelbart lyder det da også som et godt tilbud, når de også har gjort en madras klar til de fulde studenter. Men læser man lidt videre, kommer det til at lyde mindre og mindre attraktivt at overnatte i en af deres fængselsceller.

'Værelserne mangler vinduer og naturligt dagslys, så du behøver ikke bekymre dig om uv-stråling,' står der blandt andet, og selv om der sættes fokus på det positive ved cellerne, så går det til sidst helt galt.

'Du må desværre leve med, at værelset lugter af urin og forskellige andre menneskelige efterladenskaber på grund af det manglende toilet, og fordi tidligere beboere ikke har kunnet holde sig,' skriver politiet blandt andet.

LÆS OGSÅ: BLOG: Hvorfor skal SOSU-assistenter og frisører køre studenterkørsel?

LÆS OGSÅ: Forældre planlagde 14-årigs begravelse: Nu bliver hun student

Beskeden, der ville gøre enhver ejendomsmægler stolt, er dog ikke ment som en annonce, der skal få fængselscellerne fyldt. Tværtimod. Det fortæller Per Hartman, der er politibetjent og manden bag opslaget.

- Tanken var, at vi på en sjov måde kunne beskrive, hvor ulækker sådan en celle er, og det virker som om, at det lykkedes, siger han til Aftonbladet.

Han valgte at lave den som en boligannonce i håb om, at flere ville læse den, i forhold til hvis der bare stod noget simpelt. På den måde var der bedre chance for, at han kunne snige politiets budskab ind i de eksamenslæsende unge.

- På fredag bliver rigtigt mange studenter på skolerne her i Norrbotten (provins i det nordlige Sverige, red.). Det er deres dag, og de kører studenterkørsel og den slags. Jeg vil fortælle dem, at de skal tage det roligt, så de ikke ender i en fængselscelle, for det er ikke noget rart sted, siger Per Hartman.

LÆS OGSÅ: Pas på: Porno-virus indtager danskernes Facebook

LÆS OGSÅ: Nu må håndværkerne snart køre studenterkørsel

Om missionen lykkes fuldstændigt, finder han først ud af efter weekenden, når festlighederne er forbi for de glade studenter. Men allerede nu har han mødt masser af positiv respons for opslaget, der oven i købet er blevet delt over 5.600 gange.

- Det er godt, at langt de fleste synes, at det her er en sjov og god måde at informere de unge om, at de skal passe på med at feste så forbandet vildt, siger Per Hartman.

Det er ikke første gang, at svensk politi brillerer med Facebook-opslag, der bliver delt af flere tusinde. Hos Politiet i Växjö og Alvesta sidder politibetjenten Scott Goodwin, der nærmest er blevet kendt for sine evner på Facebook.

Han har blandt andet efterlyst 'alkoholbusken', der skulle være der, hvor de unge får alt deres sprut fra, ligesom han har lavet en alternativ guide til, hvordan man klager over sit narko. Den har metroxpress skrevet om, og det kan du læse her.

LÆS OGSÅ: Derfor skifter folk til et af disse profilbilleder på Facebook

LÆS OGSÅ: Kvinde i chok: - Hvem har stillet 100 havenisser foran min dør?

LÆS OGSÅ: TV: Dreng træder i hundelort - hans reaktion er fantastisk voldsom

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress