Af Lars Dinesen - 23/08-15 23:03

Islamisk Stat sprænger oldtidstempel i stykkerIslamisk Stat sprænger oldtidstempel i stykker

Militante har placeret en sprængladning i Baal Shamin-templet, som er en del af den syriske oldtidsby Palmyra.

storybild

Arkivfoto (Billede: Uncredited)

Militante fra Islamisk Stat har sprængt et tempel i luften i oldtidsbyen Palmyra i Syrien. Det oplyser den ansvarlige for Syriens oldtidsminder, Maamoun Abdulkarim, til nyhedsbureauet AFP.

- Daesh placerede en stor mængde sprængstoffer i Baal Shamin-templet i dag og sprængte det i luften, hvilket forårsagede stor skade på templet, siger han.

Daesh er et andet navn for Islamisk Stat.

LÆS OGSÅ: Islamisk Stat smadrer syrisk kloster med bulldozere

Aktivister bekræfter oplysningen om, at templet er sprængt i stykker, over for nyhedsbureauet AP, skriver flere medier.

Tidligere på ugen kom det frem, at Islamisk Stat har halshugget Palmyras 82-årige pensionerede chefarkæolog, Khaled al-Assaad. Han blev betegnet som en af Syriens vigtigste eksperter inden for antikken.

LÆS OGSÅ: IS halshugger 82-årig arkæolog i oldtidsby

Siden Islamisk Stat rykkede ind i Palmyra, har der været international bekymring for, at byens romerske ruiner, der står på Unescos liste over verdensarv, ville blive totalt ødelagt af den yderliggående bevægelse.

LÆS OGSÅ: Ny IS-video dokumenterer henrettelse af syriske soldater

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress