Af Ritzau - 11/09-16 11:22; Opdateret: 11/09-16 16:25

Tyrkiets militær dræber 20 IS-medlemmer i SyrienTyrkiets militær dræber 20 IS-medlemmer i Syrien

Præsident Recep Tayyip Erdogan siger, at Tyrkiet er forpligtet til at nedkæmpe Islamisk Stat i Syrien.

storybild

Turkey's President Recep Tayyip Erdogan speaks on the sidelines of the G20 Summit in Hangzhou on September 5, 2016. World leaders are gathering in Hangzhou for the 11th G20 Leaders Summit from September 4 to 5. / AFP PHOTO / Greg BAKER (Billede: Greg Baker)

Tyrkiske fly har ved luftangreb i det nordlige Syrien dræbt 20 militante fra Islamisk Stat, oplyser militæret til tv-stationen CNN Türk i Istanbul.

- Angrebene var rettet mod tre bygninger, et køretøj og en motorcykel i området omkring den syriske by Tel el-Hawa, rapporterer CNN Türk.

Tyrkiet indledte for to en halv uge siden en militær operation Syrien for at nedkæmpe Islamisk Stat i områder tæt på den tyrkiske grænse, samtidig med at det tyrkiske militær skulle tvinge kurdiske militser tilbage til et område øst for floden Eufrat.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger, at den militære mission i Syrien, som har fået navnet "Eufrat Skjoldet", kun er et første skridt i Tyrkiet kamp mod Islamisk Stat.

Erdogan siger, at Tyrkiet er forpligtiget til at nedkæmpe Islamisk Stat i Syrien og forhindre gruppen i at udføre angreb mod Tyrkiet.

Ifølge den tyrkiske præsident har de militante kurdere i den forbudte bevægelse Kurdistans Arbejderparti (PKK) optrappet sine aktiviteter i grænseområder siden 15. juli.

Tyrkiet kæmper både mod kurdere inden for dets egne grænser og i Syrien og i Irak. De tyrkiske ledere siger, at YPG-militsen i Syrien, som er en vigtig allieret for USA i kampen mod Islamisk Stat, er en forlængelse af PKK.

PKK har i årtier ført en voldelig kamp for selvstyre eller uafhængighed i det sydøstlige Tyrkiet. Flere end 40.000 mennesker er blevet dræbt, siden PKK greb til våben i 1984.

USA frygter, at konflikter mellem Tyrkiet og kurdiske militser i Syrien kan undergrave den overordnede strategi for Syrien, og amerikanerne presser på for at få parterne til at koncentrere sig om at nedkæmpe Islamisk Stat.Tyrkiet beskylder de kurdiske milits for at stå bag "etniske udrensninger."

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress