Af - 18/04-16 22:54; Opdateret: 19/04-16 07:16

Ingebeth så tv-serier i Himalaya i 100 dage - og blev betalt for detIngebeth så tv-serier i Himalaya i 100 dage - og blev betalt for det

Ingebeth Drost vandt en konkurrence og fik løn for at se tv-serier i et kloster i Himalaya-bjergene. Nu er hun hjemme efter en fantastisk tur.

Bildstrecke im Grossformat »

Sidste efterår stod 31-årige Ingebeth Drost foran et kæmpe eventyr. Efter at have vundet en konkurrence arrangeret af Samsung satte hun kurs mod Himalaya-bjergene, hvor et munkekloster blev hendes nye hjem i 100 dage.

LÆS OGSÅ: 27-årige Henrik har besøgt alle verdens lande: Her er hans tips til at rejse billigt

Inden turen havde de populære tv-serier aldrig rigtigt fanget Ingebeth, så hun blev sendt til den nordligste stat i Indien uden adgang til mobiltelefon og wifi for at fordybe sig i serierne omgivet af den smukke natur – og ovenikøbet blive betalt for det.

Hun fortæller, at det var overraskende nemt at vænne sig til tilværelsen i klosteret, hvor hun boede sammen med 85 munke, som hun spiste sammen med hver dag.

- Det var så vildt at opleve at være uden mobil og wifi i 100 dage. Mærkeligt nok var jeg ikke ængstelig og havde ikke skyggen af abstinenser. Jeg kunne sagtens være blevet der mindst dobbelt så lang tid, siger Ingebeth Drost til metroxpress og fortsætter:

- Det føltes lidt som lektier at skulle se tv-serier, mens jeg var der, men jeg tog det som en udfordring at være helt nærværende og give mig hen. Men det var lidt modstridende for mig, fordi jeg havde den skønne natur omkring mig.

LÆS OGSÅ: Forsker: Derfor hitter tv-serier hos danskerne

Der var dog også tid til meget andet end serier, og hun fik både mediteret, vandret, lavet lokal mad, mødt de lokale og stået på ski i bjergene.

For cirka halvanden måned siden kom Ingebeth, der til daglig er skuespiller, model og caster, så hjem, og det har været svært at vænne sig til hverdagens stress og jag igen, fortæller hun.

- Jeg kan godt mærke, at jeg har oplevet, hvordan det er at være uden kalender, wifi og mobil. Efter at jeg er kommet hjem, prøver jeg fortsat at være nærværende og at holde fast i en fredfyldt, rolig tilstand, siger hun og tilføjer:

- Teknologien gør en masse godt for os, men det sluger også tid og udfordrer muligheden for at være nærværende i livet. På den måde har Vesten meget at lære.

LÆS OGSÅ: Denne virksomhed giver ansatte fri så de kan se Game of Thrones

LÆS OGSÅ: 6-årig købte boller til en hjemløs: Gav ham 5000 kroner ved en fejl

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress