Af - 05/06-15 19:13

Far ydmygede 13-årig datter på Youtube: Nu har hun begået selvmordFar ydmygede 13-årig datter på Youtube: Nu har hun begået selvmord

En ung pige sprang ud fra en bro få dage efter, at hendes far havde straffet hende ved at ydmyge hende på Youtube.

Den oprindelige Youtube-video er blevet fjernet, men en af Izabels venner har uploadet denne video i noget forringet kvalitet. Politiet bekræfter, at det er Izabel og hendes far, der optræder i videoen. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Izabel Laxamana blev kun 13 år gammel. I fredags hoppede hun ud fra en motorvejsbro i sin hjemby Tacoma i Washington, USA, hvorefter hun døde af sine kvæstelser dagen efter.

Få dage forinden blev en video lagt på Youtube. Heri kan man se en meget mut Izabel med en kort og ussel frisure stå og kigge på sine lange, sorte lokker, der ligger afklippet på gulvet foran hende.

LÆS OGSÅ: Alle raser over brutal baby-video: Facebook nægter at fjerne den

- Det er konsekvensen af dine handlinger, siger Izabels Laxamanas far, der optager videoen.

- Nu har du mistet alt det smukke hår. Var det det værd? Hvor mange gange har jeg advaret dig, spørger han, hvortil Izabel meget lavmælt svarer ‘mange’.

Videoen blev fjernet fra Youtube efter Izabels selvmord, men en af hendes venner har uploadet den igen - i en noget forringet kvalitet, idet det er en optagelse af en afspilning på en telefon.


LÆS OGSÅ: Flest unge kvinder dør ved egen hånd

Efterfølgende er en Facebook-gruppe med navnet ‘Justice For Izabel’ (Retfærdighed For Izabel, red.) blevet oprettet til ære for Izabel Laxamana. Mange forældre er ikke klar over, hvor fatale konsekvenser det kan have at afstraffe sine børn med offentlig ydmygelse, lyder budskabet i gruppen, som har fået knap 3.000 medlemmer.

Til Independent siger politiet i Tacoma derimod, at den ydmygende video ikke har ‘særligt meget’ med selvmordet at gøre. Man bekræfter imidlertid, at det er Izabel og hendes far, der optræder i videoen.

LÆS OGSÅ: Stop mobning: Rørende opbakning til 12-årige Rikke

- Ja, det skete. Han klippede hendes hår for at få hende til at stoppe, og for at få hende til at forstå, at der er konsekvenser for hendes handlinger, siger en talskvinde fra Tacoma politi.

Hun mener, at Izabels selvmord skyldes, at den unge pige var flov over ting, hun har gjort, som hun følte bragte familien til skamme.

- Dette var hendes måde at sige undskyld til alle på, siger talskvinden og fortæller, at Izabel havde efterladt seks selvmordsbreve til sin familie, inden hun sprang fra broen.

Det var fra en bro på denne motorvej, Izabel Taxamana hoppede i døden.

LÆS OGSÅ: Mor til 13-årige Amalia fandt billede af brændende datter på internettet

En af Izabels venner har lavet denne videokollage til ære for Izabel Taxamana:

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress