Af Lars Dinesen - 25/08-15 17:21

Bombetrussel mod SPD-partikontor efter leders asylbesøgBombetrussel mod SPD-partikontor efter leders asylbesøg

Sigmar Gabriels besøg i tysk asylcenter har tilsyneladende igangsat bølge af had mod socialdemokratiske SPD.

storybild

Målet for bombetruslen (Billede: Polfoto/AP/kay Nietfeld)

Det socialdemokratiske tyske parti SPD's hovedkvarter i Berlin blev tirsdag eftermiddag evakueret efter en bombetrussel.

Efter en times eftersøgning af bygningen har politiet afblæst alarmen, skriver avisen Bild.

- Willy Brandt-huset har modtaget en telefonisk bombetrussel klokken 15 i eftermiddag, siger partisekretær Yasmin Fahimi ifølge avisen Bild.

Bygningen blev straks rømmet, mens politiet sikrede området i den tyske hovedstad.

LÆS OGSÅ: Ung mand er flygtet fra bosted - kan være farlig

SPD danner regering med forbundskansler Angela Merkels kristendemokratiske CDU og dets søsterparti i Bayern, CSU.

Det socialdemokratiske parti har modtaget en stribe trusler, efter at partileder Sigmar Gabriel forleden besøgte et flygtningecenter ved byen Heidenau, som i weekenden var scene for en fremmedfjendsk og voldelig protestaktion.

SPD har modtaget en bunke hadefulde e-mails efter besøget i byen, hvor 30 politibetjente blev såret af ekstremisternes sten- og flaskekast.

LÆS OGSÅ: Ung mand er flygtet fra bosted - kan være farlig

Forbundskansleren tog mandag afstand fra bølgen af vold og hadefulde ytringer mod migranter og flygtninge.

Merkel sagde blandt andet, at hun fandt det "afskyeligt", når folk gik på gaden i voldelig protestmarch mod fremmede. Hun erklærede sig chokeret over, at også børnefamilier sluttede sig til disse marcher.

LÆS OGSÅ: Ung mand blev slynget 20 meter ud af bil

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress