Af - 29/09-15 21:09

Økologisk begravelse: Ville du lægge dig til 'rette' i denne her?Økologisk begravelse: Ville du lægge dig til 'rette' i denne her?

Capsula Mundi hedder det moderne, italienske svar på en kiste, som giver dig et liv i det hinsides i form af et smukt træ.

Bildstrecke im Grossformat »

Siden bronzealderen er der ikke sket synderligt meget i forhold til den måde, vi vælger at begrave vores elskede, afdøde på. Først kom kisten, så urnen, som75 procent af danskerne vælger, når de lader sig kremere.

Her – små 4.000 år senere – har to italienske designere, Anna Citelli og Raoul Bretzel, skabt 'Capsula Mundi'. En nytænkning af begravelsesritualet i form af en økologisk, biologisk og nedbrydelig begravelses-kapsel, som forvandler den afdødes krop til et træ.

Måden det sker på er, at den afdøde placeres i kapslen liggende i fosterstilling og herefter fires ned i jorden. Ovenpå graven plantes et træ, hvis rodnet suger næringsstoffer fra kroppen, som herigennem genfødes i træets bark og blade.

LÆS OGSÅ: Dyr afsked: Vi lader bedemanden bestemme prisen

Capsula Mundi er endnu ikke sat i produktion, da Italiens katolske begravelseslov ikke tillader denne form for begravelse, men over for metroxpress fortæller de to designere, at de lige nu arbejder på en 'capsula mini'. En kapsel i urnestørrelse, som de satser på vil være på markedet i 2016.

- Vi håber, at denne kan være med til at rejse penge til projektet med kapslen i menneskestørrelse, da der stadig er brug for både videnskabelig og juridisk research, skriver de i en mail til metroxpress.

Designerne bag Capsula Mundi, Anna Citelli og Raoul Bretzel.

Hos Begravelse Danmark kan man godt lide idéen om Capsula Mundi:

- Jeg synes, det lyder som en rigtig smuk tanke. Og jeg kunne godt tænke mig, at vi ikke var så konservative herhjemme i forhold til vores begravelsesritualer. Er du ikke-troende kan du som alternativ kun få strøet din aske over havet, siger administrerende direktør i Begravelse Danmark, Mogens Balling.

Han henviser til den dansk-skabte urne BeyondLife fra 2012, som udover at indeholde asken fra den afdøde bliver sænket i jorden med nogle frø, som senere forvander sig til en smuk vækst.

Hos Kirkeministeriet, som er dem, der i sidste instans beslutter, om nye begravelsesritualer bliver godkendt i Danmark, kan de ikke svare på, om Capsula Mundi kan få sin 'gang på jord'.

- Kirkeministeriet har ikke kendskab til den begravelsesform, I omtaler, men det er af betydning, hvilket materiale kister og urner er lavet af i forhold til, om de vil kunne jordfæstes. Der findes en række krav til urner og kister bestemt af blandt andet miljøbestemmelser, som administreres af Danske Krematoriers Landsforening, lyder det i en mail til metroxpress.

Det har ikke været muligt at få fat i Danske Krematoriers Landsforening.

LÆS OGSÅ: Ny trend: Livestream din mormors begravelse

LÆS OGSÅ: Flere planlægger deres egen begravelse

Designerne bag Capsula Mundi kan endnu ikke sige, om det vil være muligt at købe begravelses-kapslen i Danmark, når og hvis den bliver sat i produktion. De kan heller sige, hvad den kommer til at koste. Dog skriver de, at interessen for Capsula Mundi-projektet er stor:

- Folk fra hele verden skriver til os - også i Italien - og vi modtager dagligt ønsker fra folk, der gerne vil købe den. Og interessen på Facebook er heller ikke til at tage fejl af, skriver holdet bag Capsula Mundi, som følges af flere end 24.000 på Facebook.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress