Af - 27/04-16 16:36; Opdateret: 27/04-16 17:20

Tiltale: Dansk kvinde mishandlet af millionær i sex-paladsTiltale: Dansk kvinde mishandlet af millionær i sex-palads

Anklagemyndigheden kræver 12 års fængsel til millionæren, der nægter sig skyldig.

Bildstrecke im Grossformat »

En opsigtsvækkende retssag er på vej i det spanske velhaverområde Marbella, hvor en 58-årig britisk mangemilliomær af iransk afstamning er blevet tiltalt for sexmishandling af ni kvinder, hvoraf den ene er hans 34-årig danske kone, han har to børn sammen med.

Sagen har været undervejs i to år, efter kvinderne i marts 2014 gik til politiet og fortalte om, hvordan den 58-årige millionær, Shoja Shojai, havde lokket en lang række kvinder til at bo i sit luksuriøse palads i Marbella under påskud af, han kunne sikre dem modelkontrakter, skriver El Pais.

LÆS OGSÅ: 56-årig anker forvaringsdom for voldtægt og mishandling

Men i stedet for et lukrativt liv som model, blev kvinderne udsat for en række sexovergreb, som de ofte ikke kunne modsætte sig, fordi han havde givet dem det sløvende middel, Rohypnol, lyder anklagen fra kvinderne.

Derudover blev de udsat for fysisk vold, og de fik en række bizarre instruktioner, de skulle efterleve af Shoja Shojai, som blandt andet indebar, at de altid skulle smile, og at de ikke måtte udtrykke andre følelser end glæde.

Kvinderne anklager ham desuden for at tvinge dem til at spise p-piller og fortrydelsespiller, hvilket også er omfattet af anklagemyndighedens tiltale.

LÆS OGSÅ: Frygter seksuelle overfald: Denne kvinde skal afsone straf i mandefængsel

Den iransk-fødte millionær har to børn med den 34-årige danske kvinde, som han mødte i Marbella, da hun var 26 år.

I tiltalen fremgår det, at han skulle have sparket og slået hende samt udsat hende for nedværdigende behandling, der har givet hende post-traumatisk stress og gør, at hun i dag er nødt til at gå til psykolog, ligesom flere af de andre kvinder fra hjemmet.

En del af tiltalen går også på børnemishandling, da han angiveligt skulle have tvunget børnene i hjemmet til at se voldsfilm, ligesom han skulle have udsat barnet af en 22-årig kvinde fra huset for vold, hvor han angiveligt trak det lille barn i benet ind til et andet rum i forbindelse med et voldeligt overgreb på moderen, ifølge El Pais.

LÆS OGSÅ: Far idømt syv års fængsel: Misbrugte datter i 24 år

Anklagemyndigheden kræver den 58-årige Shoja Shojai idømt 12 år og tre måneders fængsel fængsel samt en erstatning på 150.000 til hver af kvinderne, som de også mener, han skal have et tilhold til på 500 meter, skriver El Pais.

Selv erklærer oliemillionæren sig fuldkommen uskyldig og insisterer på, det er et komplot imod ham fra kvindernes side.

Ifølge hans udlægning, aftalte de at fremsætte de voldsomme anklager, så de kunne tømme det overdådige arabisk-inspirerede palads for værdier til mange millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Nordjyde hamrede sok i munden på kvinde med en kniv

En undersøgelsesdommer har efterforsket de anklager sideløbende med kvindernes anklager men den sag endte med at blive droppet, da der ikke var tilstrækkeligt med beviser.

Sagen vil blive ført ved retten i Malaga.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress