Af Lars Dinesen - 21/09-15 14:45

Sigtet dansker i Sydafrika: Konen førte knivenSigtet dansker i Sydafrika: Konen førte kniven

Fængslet dansker forklarer, at det ikke var ham, men hans kone, der skar kønsdele af et antal kvinder.

En 58-årig dansker forklarer, at det ikke var ham, der skar kønsdelene af et ukendt antal kvinder i Sydafrika og opbevarede dem i sin fryser.

Det var hans sydafrikanske kone, der førte kniven, forklarer den sigtede mand. Han har gennem sin advokat udtalt sig om sagen til det sydafrikanske medie Netwerk24.

Det skriver Ekstra Bladet.

Konen planlagde ifølge mandens forklaring at sælge de nedfrosne kønsdele i sit hjemland Lesotho, som er et uafhængigt kongerige i Sydafrika.

Den 58-årige dansker bliver mandag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Bloemfontein. Han er sigtet for en række seksuelle overgreb og usømmelig omgang med kvindelige kønsorganer.

LÆS OGSÅ: Dansker anholdt: Havde kvinders kønsorganer på køl

Politiet tror ikke på mandens forklaring.

- Vi er overbevist om, at vi har fat i den rigtige gerningsmand. Vi har blandt andet en video, hvor han udfører et af sine indgreb på en kvinde, fortæller efterforsker ved det sydafrikanske politi Lynda Steyn til Netwerk24 ifølge Ekstra Bladet.

Lynda Steyn har forklaret til avisens reporter på stedet, at operationerne formentlig har fundet sted i mandens soveværelse.

Politiet ransagede torsdag mandens hjem, hvor betjente fandt 21 kønsdele i en fryser. Det er endnu ikke klart, hvor mange kvinder kønsdelene stammer fra.

Den sigtede dansker bor i byen Bloemfontein, der er Sydafrikas sjettestørste by. Han bor angiveligt sammen med sin kone og to børn.

Det sydafrikanske politi har tidligere afvist forlydender om, at det skulle være konen, der anmeldte sin 58-årige mand.

Det er ikke helt klart, om den sigtede dansker faktisk er 58 år.

Hangwani Mulaudzi, talsmand for politiet i Bloemfontein, oplyser til Ritzau, at manden er 58, men flere medier skriver, at han er 63.

Oplysningen om de 63 år har BT fra mandens familie, der siger, at den sigtede er født i 1952, og at han dermed er 63 år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress