Af - 28/04-15 08:50; Opdateret: 28/04-15 09:07

BILLEDER: Så voldsomme er optøjerne i BaltimoreBILLEDER: Så voldsomme er optøjerne i Baltimore

Den amerikanske by Baltimore er ramt af alvorlige optøjer. Se billeder fra byen her.

Bildstrecke im Grossformat »

Den amerikanske by Baltimore ligner en krigszone, skriver flere medier, der tirsdag morgen dansk tid kan melde om en nat med optøjer, bål og smadrede biler.

- Alt for mange mennesker har brugt generationer på at opbygge denne by til at vi kan lade den blive ødelagt af bøller, der - på en meget meningsløs måde - forsøger at ødelægge, hvad så mange har kæmpet for, siger borgmester Stephanie Rawlings-Blake ifølge CNN.

Baltimore. #FreddieGray

En video slået op af Netta 💋 (@nettaaaaaaaa) den


Officer just jabbed a person. Baltimore. #FreddieGray

Et billede slået op af Netta 💋 (@nettaaaaaaaa) den


Uroen opstod mandag på dagen, hvor en 25-årig sort mand blev begravet, efter at han tidligere i april mistede livet som følge af en alvorlig skade på rygsøjlen, som han pådrog sig i forbindelse med en anholdelse. Det er ifølge demonstranterne endnu et bevis på, at sorte borgere i USA bliver forfulgt af ordensmagten.

LÆS OGSÅ: Baltimore i brand: 5000 betjente er hidkaldt

Og situationen er alvorlig. Biler og bygninger står i flammer. Mindst et dusin butikker er blevet tømt for indhold eller smadret. Mindst 15 betjente meldes såret, heraf seks alvorligt, lyder det fra politiet selv, der mener, at størstedelen af demonstranterne er gymnasieelever.

- Jeg tror, de syntes, det var sødt at kaste cementblokke mod politiet, siger politiets talsmand Anthony Batts.

Officer hurt in Freddie Gray protests in West Baltimore at Mondawmin mall. #mondawminmall #freddiegrayprotest#baltimoreriots

Et billede slået op af Rachel Amanda Wodka (@realrachelwoods) den


LÆS OGSÅ: Nye sammenstød efter sort mands begravelse i Baltimore

Pastor Donte Hickman fra Southern Baptist Church fortæller, at et kommende seniorcenter til byens ældre var få måneder fra at åbne. Det kan man godt skyde en hvid pil efter nu, da bygningen står i flammer.

- Mine øjne har været fyldt med tårer. Nogen forstod ikke, at vi eksisterer i samfundet for at hjælpe, siger Donte Hickman.

Politiinspektør William Pallozzi fra delstatspolitiet i Maryland har på et pressemøde sagt, at han har beordret 500 politibetjente til Baltimore for at yde støtte til lokale betjente, mens han har bedt om at få 5000 ekstra betjente til byen fra de omkringliggende delstater.

Nationalgarden har meddelt, at den er klar med 5000 folk, som vil blive indsat med "massiv styrke" for at beskytte Baltimores indbyggere og ejendomme, mens Marylands guvernør Larry Hogan har erklæret undtagelsestilstand i delstanden grundet urolighederne i Baltimore. Oveni det har byens morgmester indført et natligt udgangsforbud, som varer en uge.

Loretta Lynch, den nyindsatte amerikanske justitsminister, fordømmer volden og siger, at ministeriet står klar til at yde assistance.

- Jeg vil stille alle justitsministeriets ressourcer til rådighed for at beskytte dem, der er truet, og dem, der efterforsker ulovligheder, for at sikre en afslutning på volden, siger Lynch ifølge Reuters.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress