Af - 15/05-16 13:17; Opdateret: 15/05-16 13:35

Julies mand var utro med hendes unge datter - men så kom en endnu større overraskelseJulies mand var utro med hendes unge datter - men så kom en endnu større overraskelse

Forestil dig, at din udkårne, som du netop er blevet gift med, har hed sex med din 25-årige datter. Det lyder som en dårlig amerikansk drama-film, men det var virkeligheden for britiske Julie King.

Bildstrecke im Grossformat »

47-årige Julie King var overbevist om, at hun havde fundet manden i sit liv, og giftede sig derfor med Vince Bienvenu. Men kort tid efter deres bryllup, fandt Julie King ud af, at hendes mand havde en affære - med Julies 25-årige datter, Leanne.

Det skriver det britiske medie Mirror , som har talt med både mor og datter.

LÆS OGSÅ: Vild video: Sådan bliver mænd til kvinder

Datteren Leanne havde kort tid inden affæren begyndte mistet sin nyfødte datter, og søgte derfor trøst hos moderens mand, 41-årige Vince Bienvenu. Men det udviklede sig hurtigt til mere.

Julie King kunne mærke at noget var galt, og derfor prøvede hun at konfrontere sin mand med affæren, men han benægtede.

Men en dag brød datteren sammen. Hun kunne ikke holde på hemmeligheden mere.

- Jeg kunne virkelig ikke forstå at jeg var blevet forrådt på sådan en grim måde, siger Julie King til Mirror.

LÆS OGSÅ: Se billedet: Christiane viser sin gravide mave frem

Hun forlod Vince Bienvenu, som efter kort tid dog tiggede og tryglede Julie King, om at give ham en chance til.

Det var kun få måneder siden, at parret var blevet gift, og Julie King havde svært ved at indrømme overfor sig selv, at ægteskabet havde fejlet, og tog derfor manden tilbage på trods af affæren.

Men tilliden var brudt, og derfor kom forholdet aldrig til at fungere igen. Julie King følte sig svigtet fra alle sider, og derfor brød hun alt kontakt med både sin datter og Vince Bienvenu og prøvede at komme over episoden.

LÆS OGSÅ: Ville glæde kæresten og fjerne uønsket kønsbehåring: Men ALT gik galt


Endnu en overraskelse

Mens Julie King tog afstand, blev forholdet mellem datteren Leanne og manden Vince Bienvenu kun stærkere.

En dag ringede telefonen hos Julie King. I den anden ende var datteren Leanne, som havde en meget stor overraskelse. Hun kunne fortælle, at hun var flyttet sammen med Vince Bienvenu og var gravid med deres fælles barn.

I flere måneder var Julie King så chokeret, at hun ikke vidste, hvordan hun skulle forholde sig til situationen. Men efter noget tid gik det op for hende, at hun gerne ville have et forhold til sit kommende barnebarn.

Da Leanne fødte, var det dog en svær situation for Julie King. Barnet lignede nemlig Vince Bienvenu, og hver gang Julie King så på barnet, mindede det hende om det svigt, hun havde været udsat for, fortæller hun til Mirror.

Mor og datter tættere end nogensinde

I dag er forholdet mellem mor og datter bedre end nogensinde. Leanne og Vince Bienvenu gik fra hinanden kort tid efter deres barn kom til verden, og da forholdet gik itu stod Julie King klar med en trøstende skulder til datteren.

- Jeg bebrejder ikke mig selv, og jeg fortryder ikke noget. Hvis jeg ikke havde været sammen med Vince, ville jeg ikke have Nevaeh (barnebarnet red.), fortæller Julie King til Mirror.

Julie King fortæller samtidig, at hun ikke bebrejder sin datter noget, og at hun altid vil elske hende uanset hvad.

Mirror har også været i kontakt med Vince Bienvenu, som i dag ser sin datter af og til.


LÆS OGSÅ: Pinlig afsløring: Denne Spice Girl sang med slukket mikrofon

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress