Af Lars Dinesen - 02/09-15 09:09

Anholdt udlænding i Bangkok kaldes for hovedmistænktAnholdt udlænding i Bangkok kaldes for hovedmistænkt

Mistænkt mands fingeraftryk er fundet på materiale, som blev anvendt til fremstilling af bombe.

Bildstrecke im Grossformat »
En bombe rystede mandag Bangkok i Thailand. Mindst 19 døde og mere end 120 blev såret. Bomben eksploderede ved det hellige tempel, Erawan Templet, i storbyen, og siden angrebet har redningspersonale og politiets efterforskere arbejdet på stedet. Legemsdele blev slynget gennem luften ved den voldsomme eksplosion og lå spredt uden for Erawan Templet i gaden Chidlom i det centrale Bangkok, har politi og øjenvidner oplyst til flere medier. Politiets hovedmistænkte i sagen er en ung mand, som blev set gå ind i templet med en rygsæk, lægge den på jorden og forlade stedet. Thailands premierminister og juntachef, Prayuth Chan-ocha, har kaldt mandagens bombe "det værste angreb nogensinde." En polititalsmand siger til nyhedsbureauet AFP, at bombeangrebet ser ud til at være politisk motiveret og har til formål at skabe kaos i landet, der for tiden er ledet af militæret. Den danske ambassade i Bangkok oplyser efter kontakt til hospitaler, at der ikke er danskere blandt de sårede og omkomne efter eksplosionen i Bangkok. Thailands politichef bekræfter, at mindst ti thailændere, en kineser og en filippiner er blandt de døde, men der er endnu ikke oplysninger om de øvrige ofres nationalitet. Eksplosionen, der skete klokken 18.55 lokal tid (13.55 dansk tid), skabte et krater i jorden. En polititalsmand siger til nyhedsbureauet AFP, at bombeangrebet ser ud til at være politisk motiveret og har til formål at skabe kaos i landet, der for tiden er ledet af militæret. Bombeeksplosioner er meget usædvanlige i Bangkok, og umiddelbart er der ikke nogen, der har taget skylden for angrebet. Ifølge journalisten blev de sidste ligdele først fjernet fra området tidligere på onsdagen.

En udenlandsk mand, som tirsdag blev anholdt af politiet i Thailand, betegnes af politiet som "den hovedmistænkte" fra det blodige bombeanslag i Bangkok i august, hvor 20 mennesker blev dræbt og 120 såret.

Politiet siger, at den mistænkte mands fingeraftryk er fundet på en flaske med materiale, som blev anvendt til fremstilling af bomben.

Flasken var blandt en række genstande, som blev fundet ved en razzia i udkanten af Bangkok lørdag, hvor en anden mistænkt blev anholdt.

Thailands nationale politichef, Chakthip Chaijinda, siger, at den udenlandske mand, som blev anholdt nær grænsen til Cambodja, "er vigtig."

LÆS OGSÅ: Thailands politi har anholdt endnu en person efter bombe

- Lige nu er vi kommet 70 procent videre i opklaringen af sagen, siger han.

Politiet siger, at der er udstedt arrestordre på yderligere tre nye mistænkte, som stadig er på fri fod. To af dem kan være udlændinge.

Premierminister Prayuth Chan-ocha siger, at den uidentificerede udlænding blev anholdt i Sa Kaeo-provinsen på den thailandske side af grænsen til Cambodja.

- Han er en hovedmistænkt, siger premierministeren.

Myndighederne i Thailand efterlyste mandag to mistænkte - en udenlandsk mand og en 26-årig thailandsk kvinde.

Den uidentificerede udlænding, som har været tilbageholdt af militæret et hemmeligt sted siden lørdag, blev pågrebet under en ransagning lørdag i en lejlighed i en forstad i den østlige udkant af Bangkok.

LÆS OGSÅ: Thailandsk politi efterlyser to nye personer for angreb

Manden er medlem af en bande af menneskesmuglere.

Politiets efterforskere siger, at der i lejligheden blev fundet udstyr og materialer til fremstilling af bomber og adskillige pas.

Myndighederne har nedtonet spekulationerne om, at angrebet var international terrorisme.

Eksplosionen 17. august rystede Erewan-helligdommen i et travlt handelsdistrikt i det centrale Bangkok. De fleste dødsofre var kinesere.

Politiet siger, at bomben meget vel kan være gengæld for den senere tids indgreb over for menneskesmuglere.

LÆS OGSÅ: Thailands hærchef: Bombemand er meget usamarbejdsvillig

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress