Af David Andersen - 24/11-15 18:59; Opdateret: 24/11-15 19:46

Norge skærper grænsekontrol på færger og vejeNorge skærper grænsekontrol på færger og veje

Vi kan ikke blive som Sverige, siger den norske statsminister. Kontrollen med grænserne skærpes torsdag morgen.

storybild

(Billede: Polfoto)

Få timer efter, at Sverige annoncerede en stramning af landets asylregler meddeler nabolandet Norge tirsdag aften, at Norge også indfører skærpet grænsekontrol med virkning fra torsdag morgen.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Kontrollen kommer blandt andet til at omfatte færger til Norge fra Danmark, Sverige og Tyskland, ligesom kontrollen øges ved grænseovergangene på land.

LÆS OGSÅ: Færre søger asyl i Sverige efter grænsekontrol

Ifølge NTB sker det som en direkte reaktion på de svenske asylstramninger, som blev annonceret tidligere på dagen.

- Vi kan ikke vente, til det samme sker i Norge, siger statsminister Erna Solberg med henvisning til situationen i Sverige, hvor det ventes, at antallet af asylansøgere i år ender mellem 140.000 og 190.000.

- Derfor har vi sat gang i en række tiltag, men vi må også følge nøje med i, hvad andre lande gør og handle hurtigt, tilføjer Solberg.

LÆS OGSÅ: Trods pres fra Sverige: Regeringen afviser dansk grænsekontrol

Blandt andet må rejsearrangører frem over ikke medtage passagerer, som ikke kan legitimere sig, siger statsministeren til norsk TV2, ligesom der vil blive lavet kontrol af personlige papirer i busser og tog.

Hun meddeler, at Norge vil benytte Dublin-forordningen til at sende asylansøgere, der kommer til landet fra Sverige, retur.

Hun understreger samtidig, at den svenske regerings nye stramninger i vidt omfang svarer til det, man allerede gør i Norge på asylområdet.

LÆS OGSÅ: Sverige vil forlænge grænsekontrol af frygt for terror

- Sverige varsler nu en række lovændringer. Jeg vil understrege, at en et flertal af disse enten allerede er gældende norsk lov eller foreslået af regeringen her i efteråret, påpeger Solberg ifølge NTB.

Hun meddeler, at den norske regering vil kontakte EU og udtrykke sin bekymring over, hvad statsministeren betegner som den manglende håndhævelse af Schengens grænser.

LÆS OGSÅ: Østrig opfører et hegn på grænsen til Slovenien

LÆS OGSÅ: Blå lejr vil have Løkke til at fokusere på grænsekontrol

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress