Af - 22/07-15 14:36; Opdateret: 23/07-15 09:24

GALLERI: Sådan er forholdene for flygtninge på ferieøen LesbosGALLERI: Sådan er forholdene for flygtninge på ferieøen Lesbos

Tusinder flygter i øjeblikket til ferieøen Lesbos. En af dem er Jeilan.

Bildstrecke im Grossformat »
Jeilan er 28 år. Hun er flygtet til lejren Kara Tepe på Lesbos fra Aleppo i Syrien sammen med hendes mand og deres 4-årige datter. En flygtning fra Afghanistan gør klar til aftenbøn i lejren Kara Tepe på Lesbos. Tusindvis af flygtninge er lige nu fanget i lejre på de græske øer, mens de venter på svar for fremtiden. Her er det lejren Kara Tepe på Lesbos Her ser man lejren Kara Tepe på Lesbos. Tusindvis af flygtninge holder til i lejre på de græske øer. Leila og Jorahan sidder med deres datter foran et bål, hvor de koger vand for at lave te. De har været i Kara Tepe i syv dage. Leila (og Jorahan kommer fra Kunduz i Afghanistan. Der er ingen køkkenfaciliteter i lejren, så alt madlavning foregår over bål. Der er ikke plads til alle i flygtningelejren Kara Tepe, så nogle vælger at bo uden for lejren. Her har nogle mænd slået sig ned ved en forladt bygning lige uden for Kara Tepe. En baby ligger på jorden i lejren. Familien har brug mælk at spise, men familien har ikke råd til at købe noget. Irakiske flygtninge sidder på en bus, hvor de bliver transporteret af Læger uden grænser fra en side af øen til en anden. Børnene leger iblandt skrald i lejren. Der bruges tomme dåser til at koge vand til te i lejren. Mohammed, Tarik, Ahmed og Abbas er lige ankommet til Moria-lejren. Skraldet flyder overalt i Kara Tepe. Moshed fra Afghanistan bader så godt han kan. Heller ikke bade- og toiletforhold er gode i lejren, så derfor må de bruge, hvad de har. En flygtning sover under et oliventræ. Telte bliver slået op, hvor der er plads. Her er det uden for Kara Tepe-lejren. Alle former for telte, bliver slået op, hvor der er et lille stykke jord ledigt. En mand sover på jorden under tøj, der hænger til tørre i Moria-lejren. Mekdad Mehamad fra Syrien er i Kara Tepe med sin kone og deres tre børn. Hver morgen får familien ét stykke brød, som de alle skal dele. Det er uvist, hvor længe flygtningene skal blive i lejren Kara Tepe. Man vasker tøj og går i bad samme sted. Kara Tepe-lejren.

Jeilan er 28 år. Hun er flygtet til lejren Kara Tepe på Lesbos fra Aleppo i Syrien sammen med hendes mand og deres børn. Her er hun med sin 4-årige datter.

Familien har været i lejren i fem dage, mens de venter på at politiet behandler deres papirer, så de kan rejse til Athen.

LÆS OGSÅ: Dansk turist hjælper syriske flygtninge på græsk ferie-ø

- Vi flygtede fra Aleppo på grund af bombningerne. Vi løb for vores liv. Vi tog ikke noget med os, vi efterlod alt, fortæller Jeilan, om deres flugt fra hjembyen Aleppo i Syrien.

Familien ankom med en lille båd fra Tyrkiet sammen med 50 andre flygtninge. Vinden var kraftig og havet var vildt. Da de kom til stranden, måtte de gå næsten seks kilometer før de nåede lejren på Lesbos.

Efter fem dage i lejren venter familien stadig på deres papirer. Politiet havde sagt, det ville tage et par dage, men sidst de henvendte sig, blev de smidt ud og råbt ad – uden nogen forklaring.

LÆS OGSÅ: FN: Over fire millioner er nu flygtet fra krigen i Syrien

- Vi bor i et beskidt telt. Her er ingen madrasser at sove på – kun pap. Her er heller ingen tæpper – ingenting – kun jorden, fortæller Jeilan.

- Jeg kan slet ikke tro på, at jeg lever i det her sammen med min familie. Jeg plejede at være lærer, og min man var revisor. Se på os nu! Det her er ikke humant, siger Jeilan.

Billederne stammer fra den humanitære organisation Læger uden Grænser. Missionen er at sætte et menneskeligt ansigt på de lidelser, flygtningene oplever, lyder det fra fungerende direktør i Læger uden Grænser, Torill Pallesen:

Tusindvis af mennesker er i øjeblikket strandet under kummerlige og usikre forhold på flere græske øer. Vi har gentagne gange siden december 2014 opfordret de græske myndigheder og EU-landene til at øge modtagelseskapaciteten på øerne og forbedre forholdene for de mange flygtninge. I vores arbejde på øerne har vi set, hvordan de mangler alt fra mad til tag over hovedet og ordentlige toiletforhold og medicin.

Det skriver Torill Pallesen i en mail.

Vi ser mennesker, der i den grad er overladt til deres egen skæbne, når de ankommer til Grækenland. På flere græske øer står vi for drikkevand, latriner, madrasser, lægehjælp og psykologbistand til de mest traumatiserede. Derudover kører vi bådflygtningene i busser til lejrene, så de undgå lange rejser til fods i bagende sol.


Ved at være tilstede på de græske øer, og ved at fortælle om det vi ser og oplever, håber vi, at flere, både organisationer og myndigheder, vil påtage sig opgaven med at sikre disse mennesker den lægehjælp og beskyttelse de har ret til.

Sådan lyder det fra Læger uden Grænser-direktøren.

LÆS OGSÅ: Syriske brødres invitation til naboer går viralt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress