Af Lars Sejr - 20/12-15 08:24

Svensk politi beder militæret om hjælp til asylpresSvensk politi beder militæret om hjælp til asylpres

Politiet har ikke ressourcer til at stå med den enorme opgave alene, siger den svenske rigspolitichef.

Bildstrecke im Grossformat »

Flygtninge- og asylpresset på Sverige presser landets politi i en sådan grad, at det nu beder både militær og civilforsvar om hjælp.

Det bekræfter rigspolitichef Dan Eliasson over for avisen Svenska Dagbladet, skriver TT.

Den formelle anmodning om hjælp til at håndtere situationen vil komme i midten af januar, hvor rigspolitichefen vil bede regeringen om at afsætte mandskab og ressourcer frem mod 2020.

LÆS OGSÅ: Kommunerne beder staten betale nye flygtningeboliger

Men for at klare den akutte opgave med tusindvis af asylansøgere nu og her, rekrutterer politiet allerede nu også civilt ansatte og taler med det svenske forsvar og civilforsvar om hjælp med "visse opgaver".

Grænsekontrollen, som Sverige har indført, og uroligheder på mange asylcentre har tæret på politiets ressourcer.

- Situationen indebærer jo et pres på de lokalsamfund, hvor der er asylcentre, og vi ser på, hvilke tænkelige muligheder, der findes her. Vi har jo ansvar for orden og sikkerhed. Men der findes mange gode kræfter derude, som kan være til hjælp i de her sager, siger Fredrik Wallén, pressechef hos rigspolitiet, til TT.

LÆS OGSÅ: Hundredvis af flygtninge fortryder asylansøgning i Sverige

Her tænkes der blandt andet på hjælp til at overkomme den sprogbarriere, der ofte opstår i forbindelse med konflikter og uro på asylcentre.

Riksdagen i Stockholm vedtog for nylig med stort flertal at indføre id-kontrol på busser, fly og tog, som kommer til Sverige.

Den nye lov træder i kraft allerede 21. december, men ifølge TT vil id-kontrollen reelt begynde 4. januar.

I løbet af efteråret har omkring 100.000 mennesker søgt asyl i Sverige, og politiet har været tvunget til at flytte mange af sine ressourcer til området.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress