17/11-15 13:19; Opdateret: 17/11-15 14:24

Efter angrebet i Paris: Tre personer anholdt i TysklandEfter angrebet i Paris: Tre personer anholdt i Tyskland

Tysk politi har tirsdag pågrebet tre personer, som kan have tilknytning til de blodige angreb i Paris fredag.

I forbindelse med angrebene i Paris fredag aften har tysk politi tirsdag anholdt tre mistænkte i byen Alsdorf nord for Aachen tæt på grænsen til Holland og Belgien, skriver nyhedsbureauet dpa.

- Vi har fået tip om, at en af de eftersøgte i sammenhæng med angrebene i Paris måske kunne opholde sig i vores område, oplyser en polititalsmand til dpa.

Politiets specialstyrker har anholdt tre personer. Der blev ikke sagt noget om de nærmere omstændigheder. De pågrebnes identitet er heller ikke offentliggjort, da afhøringerne fortsat er i gang.

Ifølge nyhedsmagasinet Spiegel Online skal der være tale om to kvinder og en mand, og at manden ikke er den internationalt efterlyste 26-årige Salah Abdeslam, som er bror til en af selvmordsbombemændene fra Paris.

Salah Abdeslam var manden, der lejede den sorte VW Polo, som blev benyttet i forbindelse med angrebene i Paris, hvorfor politiet har udstedt en arrestordre på ham.

Avisen Aachener Zeitung skriver, at de mistænkte blev anholdt omkring klokken 09.30 foran et jobcenter. De var kørende i en lille bil og blev standset af flere politibiler ved indkørslen til en parkeringsplads.

Umiddelbart inden pågribelsen skal de tre ifølge øjenvidneskildringer til avisen have besøgt jobcentret.

LÆS OGSÅ: Belgien hæver terroralarm i hele landet efter Paris-angreb

LÆS OGSÅ: Anonymous i stort angreb på IS

LÆS OGSÅ: Frankrig ser stort på EU's budgetkrav efter Paris-angreb

LÆS OGSÅ: Kastede sig ind foran kuglerne og reddede kvindes liv

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress