Af Marc Nicholas Thygesen - 22/04-15 13:20; Opdateret: 22/04-15 14:04

Amnesty kræver handling fra Europa i ny migrant-rapportAmnesty kræver handling fra Europa i ny migrant-rapport

21.000 migranter er i første del af året ankommet til Italien, mens flere end 1000 har mistet livet på havet

storybild

Nogle af de 21.000 migranter, der i år er kommet til Italien. (Billede: Polfoto/Francesco Malavolta)

1700 mennesker har i år mistet livet på den farefulde færd i både tværs over Middelhavet til Europa.

LÆS OGSÅ: DF efter bådkatastrofe: EU skal kopiere australsk politik

Til sammenligning er det 100 gange flere end i midten af april sidste år, hvor 17 mennesker havde mistet livet. Det skriver Amnesty International i en ny rapport om situationen med migranter offentliggjort onsdag.

- Budskabet er klart. De europæiske regeringer står over for et valg mellem "liv og død", hedder det.

- Hvad vil de europæiske regeringer gøre for at få antallet af døde ned?, bliver der spurgt i rapporten, som hedder "Europas synkende skam - fiaskoen med at redde flygtninge og migranter på havet."

LÆS OGSÅ: Danmark kan sende folk og materiel til Middelhavet

Rapporten kommer, dagen inden at EU's stats- og regeringschefer skal mødes i Bruxelles til et ekstraordinært topmøde.

EU-præsident Donald Tusk besluttede mandag at kalde de europæiske ledere sammen til topmøde efter weekendens migrantkatastrofe, hvor 800 mennesker døde.

LÆS OGSÅ: Lidegaard: Flygtninge i Middelhavet er et djævelsk dilemma

Det er ikke et tilfælde, at rapporten kommer lige præcis nu. Rapporten blev skubbet frem, fortæller Iverna McGowan, der leder Amnesty Internationals EU-kontor.

- Der er så meget på spil for Europa denne uge, at vi ville have informationen ud til at sikre, at den rigtige beslutning bliver tager på torsdag, siger hun på et pressemøde i Bruxelles.

Der er ingen tvivl hos Iverna McGowan om, hvad der er brug for fra EU's ledere til at forbedre situationen med migranter, der dør i forsøget på at nå Europas kyster.

- Vi har brug for en eftersøgnings- og redningsmission på det åbne hav, der som minimum har samme ressourcer og opererer på samme areal som Mare Nostrum, siger hun og tilføjer:

- Intet mindre vil være nok, intet andet vil redde liv.

Mare Nostrum var Italiens eftersøgnings- og redningsmission, som blev lukket sidste år på grund af omkostninger samt antydninger fra andre EU-lande om, at den aktive redningsindsats i nogen grad opmuntrede folk til krydse Middelhavet.

Mare Nostrum blev i stedet erstattet af EU's eget kystbevogtningsprogram Triton, som har færre skibe og et mindre område at operere på.

Derfor har der fra flere sider været bekymring for, at omlægningen ville føre til flere dødsfald på havet.

Amnesty skriver i rapporten, at lukningen af Mare Nostrum ikke har ført til en nedgang i bådafgange med kurs mod Europas kyster.

Tværtimod er det en af årsagerne til stigningen af de mange dødsfald på det åbne hav, står der.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress