Af Ritzau - 26/08-16 22:03

Ny Apple-sikkerhedsopdatering efter alvorligt angrebNy Apple-sikkerhedsopdatering efter alvorligt angreb

En aktivist har været udsat for et hacker-angreb, der har brudt Apples stærkeste sikkerhedsforanstaltninger.

storybild

Det Californien-baserede selskab Apple har efter opdagelsen af et hacker-angreb udgivet en ny version af sit mobile styresystem, iOS 9.3.5. (Billede: Reuters/Andrew Kelly)

Mødes man med en opfordring om at installere en opdatering på sin Apple-smartphone, bør man overveje at tage opfordringen alvorligt.

Apple's opdatering indeholder nemlig en sikkerhedsopdatering, der er sat i værk, efter et sofistikeret hackerangreb på en arabisk systemkritikers iPhone, skriver AFP.

Det Californien-baserede selskab har efter opdagelsen af angrebet udgivet en ny version af sit mobile styresystem, iOS 9.3.5, men skriver samtidig med udgivelsen, at sikkerhedsproblemet vil blive undersøgt nærmere.

Det er forskere i mobilsikkerhed ved et universitet i Toronto, der har afsløret hackerangrebet.

Ifølge dem er der tale om et voldsomt tredelt cyberangreb, "der undergraver selv Apples stærkeste sikkerhedsforanstaltninger" .

Forskerne har arbejdet sammen med Apple om at opdage netop sådanne angreb.

Angrebet har ramt menneskerettighedsaktivisten Ahmed Mansoor i De Forenede Arabiske Emirater. Han er før gentagne gange blevet ramt af hackerangreb.

Ahmed Mansoor modtog en mistænkelig tekst, hvor der stod, at han kunne få oplysninger om tilfangetagne, der blev tortureret i et fængsel, hvis han trykkede på et link. Han fattede dog mistanke til beskeden og rapporterede hændelsen til universitetet.

I et blogindlæg skriver forskerne, at angrebet i sin essens er et klassisk phishing-angreb, hvor man sender en tekstbesked, hvor vedkommende skal åbne en webbrowser og downloade en side.

Herefter undersøger man svaghederne på den angrebne telefon og installerer software, der skal indsamle oplysninger fra telefonen.

- Dette sker dog usynligt og lydløst, så ofrene ikke opdager, at de er blevet kompromitteret, lyder det.

Ifølge forskerne viser angrebet, at regeringer er villig til at gå ekstremt langt for at få oplysninger til kritikeres mobile data.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress